PATIENT

SPØRGSMÅL & SVAR

Vi har her samlet de mest hyppige spørgsmål, vi modtager fra vores patienter - tryk blot på plusset ved siden af hvert spørgsmål for at se svaret.  

Hvis du stadig har brug for hjælp eller ikke kan finde svaret på denne side, kan du finde vores kontaktoplysninger ved at klikke på knappen nedenfor.
Skal jeg have en henvisning for at blive behandlet hos jer?

Ja, du skal have en henvisning fra din egen tandlæge eller læge for at vi kan give dig en tid til behandling hos os. Vi er en henvisningsklinik og modtager derfor ikke patienter til almindelig, løbende tandbehandling.

Må jeg spise inden behandlingen?

Det afhænger af, hvilken behandling du skal have. Ved de fleste behandlinger i lokalbedøvelse, må du gerne spise inden. Hvis du skal have fuld narkose, gælder der særlige regler, og dem får du altid besked om på forhånd.

Kan jeg komme i narkose?

Ja, vi tilbyder behandling i fuld narkose i særlige tilfælde. Det kan for eksempel være relevant, hvis du har et stort behandlingsbehov eller er meget nervøs, og lokalbedøvelse eller anden støtte ikke er nok.

Hvad kan jeg få i tilskud fra Danmark?

Du kan læse mere om tilskud og finansiering længere nede på siden eller ved at klikke her.

Dækker min tandforsikring behandlingen?

Det afhænger af din forsikring. Hvis du er henvist via et forsikringsselskab, kan faktureringen i nogle tilfælde ske direkte med selskabet. Vi anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab og undersøger din dækning, inden behandlingen går i gang. Du kan læse mere om tilskud og finansiering her.

Hvor længe kan man forvente hævelse efter behandlingen?

Hævelse er helt normalt efter en operation i munden. Den er ofte værst de første dage og begynder som regel at aftage i løbet af cirka en uge. Du kan lindre med kulde på kinden i korte intervaller.

Hvor længe har man ondt?

Det er normalt at være øm og have ubehag efter behandlingen. Mange vil kunne mærke det i flere dage, og i nogle tilfælde kan ømheden vare op til 1–2 uger afhængigt af indgrebet.

Hvad gør jeg, hvis der opstår betændelse efter behandlingen?

Hvis du får feber, tiltagende smerter, hævelse, rødme, varme i området eller besvær med at synke, skal du kontakte klinikken. Uden for åbningstid skal du kontakte lægevagten eller skadestuen, hvis der er behov for akut hjælp.

Hvornår må jeg dyrke sport efter behandlingen?

Du skal tage det med ro de første dage efter behandlingen. Som udgangspunkt anbefaler vi, at du venter 2–5 dage med sport, løb, cykling, tunge løft og anden aktivitet, der får pulsen op. Ved nogle indgreb kan der være behov for længere pause.

Hvornår må jeg spise og drikke efter behandlingen?

Det er vigtigt, at du får både mad og drikke efter behandlingen. De første 24 timer bør det være koldt eller let afkølet og gerne blødt. Derefter kan du som regel spise mere almindeligt igen, men du skal undgå at tygge i det opererede område i en periode, afhængigt af hvilken behandling du har fået.

Skal jeg komme før tid, hvis jeg skal have lokalbedøvelse?

Nej, lokalbedøvelsen tager kun et par minutter om at virke, så det er ikke nødvendigt, at du kommer før tid.

Hvad hvis jeg bliver forhindret I at møde op?

Skulle du blive forhindret i at møde op til din tid på klinikken grundet sygdom eller uforudsete omstændigheder, bedes du melde afbud pr. telefon til klinikken hurtigst muligt, så en anden patient kan få din tid.

SPØRGSMÅL & SVAR

Vi har her samlet de mest hyppige spørgsmål, vi modtager fra vores patienter - tryk blot på plusset ved hvert spørgsmål for at se svaret.  

Hvis du stadig har brug for hjælp eller ikke kan finde svaret på denne side, kan du finde vores kontaktoplysninger ved at klikke på knappen nedenfor.
KONTAKT OS
Skal jeg have en henvisning for at blive behandlet hos jer?

Ja, du skal have en henvisning fra din egen tandlæge eller læge for at blive behandlet hos os. Vi er en henvisningsklinik og modtager derfor ikke patienter til almindelig, løbende tandbehandling.

Må jeg spise inden behandlingen?

Det afhænger af, hvilken behandling du skal have. Ved de fleste behandlinger i lokalbedøvelse, må du gerne spise inden. Hvis du skal have fuld narkose, gælder der særlige regler, og dem får du altid besked om på forhånd.

Kan jeg komme i narkose?

Ja, vi tilbyder behandling i fuld narkose i særlige tilfælde. Det kan for eksempel være relevant, hvis du har et stort behandlingsbehov eller er meget nervøs, og lokalbedøvelse eller anden støtte ikke er nok.

Hvad kan jeg få i tilskud fra Danmark?

Du kan læse mere om tilskud og finansiering længere nede på siden.

Dækker min tandforsikring behandlingen?

Det afhænger af din forsikring. Hvis du er henvist via et forsikringsselskab, kan faktureringen i nogle tilfælde ske direkte med selskabet. Vi anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab og undersøger din dækning, inden behandlingen går i gang. Du kan læse mere om tilskud og finansiering her.

Hvor længe kan man forvente hævelse efter behandlingen?

Hævelse er helt normalt efter en operation i munden. Den er ofte værst de første dage og begynder som regel at aftage i løbet af cirka en uge. Du kan lindre med kulde på kinden i korte intervaller.

Hvor længe har man ondt?

Det er normalt at være øm og have ubehag efter behandlingen. Mange vil kunne mærke det i flere dage, og i nogle tilfælde kan ømheden vare op til 1–2 uger afhængigt af indgrebet.

Hvad gør jeg, hvis der opstår betændelse efter behandlingen?

Hvis du får feber, tiltagende smerter, hævelse, rødme, varme i området eller besvær med at synke, skal du kontakte klinikken. Uden for åbningstid skal du kontakte lægevagten eller skadestuen, hvis der er behov for akut hjælp.

Hvornår må jeg dyrke sport efter behandlingen?

Du skal tage det med ro de første dage efter behandlingen. Som udgangspunkt anbefaler vi, at du venter 2–5 dage med sport, løb, cykling, tunge løft og anden aktivitet, der får pulsen op. Ved nogle indgreb kan der være behov for længere pause.

Hvornår må jeg spise og drikke efter behandlingen?

Det er vigtigt, at du får både mad og drikke efter behandlingen. De første 24 timer bør det være koldt eller let afkølet og gerne blødt. Derefter kan du som regel spise mere almindeligt igen, men du skal undgå at tygge i det opererede område i en periode, afhængigt af hvilken behandling du har fået.

Skal jeg komme før tid, hvis jeg skal have lokalbedøvelse?

Nej, lokalbedøvelsen tager kun et par minutter om at virke, så det er ikke nødvendigt, at du kommer før tid.

Hvad hvis jeg bliver forhindret I at møde op?

Skulle du blive forhindret i at møde op til din tid på klinikken grundet sygdom eller uforudsete omstændigheder, bedes du melde afbud pr. telefon til klinikken hurtigst muligt, så en anden patient kan få din tid.

venteværelse roskilde

VENTETID

Vi anbefaler, at du sætter god tid af til dit besøg hos os.
Da vi arbejder med mennesker, kan der opstå uforudsete ændringer i tidsplanen, hvilket kan betyde længere ventetid.

Hvis du skulle komme til at vente, kan du benytte tiden til at udfylde dit helbredsskema i ro og mag.

Du er også meget velkommen til at tage plads i venteværelset og nyde en kop kaffe eller et glas vand, mens du venter.

BEHANDLINGER

BEHANDLINGER

Her kan du læse om den behandling, du er blevet henvist for og hvad den indebærer.
Du kan finde og downloade vores uddybende patientvejledninger her.

Konsultation
En konsultation er en undersøgelse, hvor vi vurderer din situation og får et grundigt overblik over dine tænder, tandkød, slimhinder, kæbe mm. Formålet med konsultationen er at stille en sikker diagnose og planlægge den bedst mulige behandling for dig.

Hvad kan du forvente ved konsultationen?

Ved konsultationen gennemgår vi først dine og taler om dine symptomer og eventuelle tidligere behandlinger. Det er vigtigt for os at forstå hele baggrunden, så vi kan planlægge det rigtige forløb. Herefter foretager vi en klinisk undersøgelse.

‍Det kan blandt andet omfatte:

● Undersøgelse af mundhulen
● Vurdering af hævelse eller infektion
● Kontrol af bid og kæbefunktion

‍I de fleste tilfælde vil vi også supplere med et panorama røntgenbillede, så vi kan se forhold, der ikke er synlige med det blotte øje.

Behandlingsplan og næste skridt

Når undersøgelsen er afsluttet, gennemgår vi sammen med dig og evt. pårørende næste skridt i et roligt og forståeligt sprog. Vi forklarer, hvad vi ser, hvad det betyder, og hvilke muligheder der findes.

Hvis der er behov for behandling, vil vi typisk præsentere:

● Hvad der anbefales
● Hvorfor behandlingen er nødvendig
● Hvordan forløbet vil foregå
● Prognose og eventuelle alternativer
● Forventet prisniveau

Du får naturligvis mulighed for at stille spørgsmål, og vi sørger for, at du føler dig tryg og informeret, før der træffes beslutning om det videre forløb.

Efter konsultationen

For mange patienter er en konsultation tilstrækkelig, mens andre har behov for en efterfølgende behandling eller yderligere diagnostik.

Uanset hvad, er formålet altid at skabe et sikkert grundlag for den bedst mulige behandling og et forløb, der passer til netop din situation.
Operationel fjernelse af visdomstand
Mange oplever at deres visdomstænder bryder frem i kæbehulen, når de er først i 20’erne eller de sene teenageår.

Oftest får vi 4 visdomstænder, der vil ligge som den bagerste tand, i hver side af både over- og underkæben - dog er der somme tider anlagt færre end 4, hvilket er helt normalt.

Skal visdomstænder fjernes?

Mange vil i løbet af livet få fjernet én eller flere visdomstænder. I dag er behandlingen af symptomgivende visdomstænder dog mere konservativ end tidligere.

Før i tiden blev de ofte fjernet, før de gav problemer, men i dag mener man, at kirurgiske behandlinger selvfølgelig altid skal have en velbegrundet faglig årsag, før de udføres. En årsag hvor fordele altid bør opveje ulemper.

Vi vil i klinikken tage et røntgenbillede og lave en klinisk undersøgelse for at vurdere, om du har behov for at få fjernet dine visdomstænder ved et mindre indgreb i lokalbedøvelse.

Generelt må man sige, at det ved fortsatte symptomer fra en visdomstand kan være en god idé at fjerne den. 

Årsager til at fjerne en visdomstand:

● Betændelse i det omgivende tandkød
● Tandpine
● Nedbrydning af nabotand
● Fordybet tandkødslomme ved nabotand til grobund for bakterier
● Indskrænket gabeevne
● I forbindelse med tandretning
● Tandcyste omkring visdomstanden
● Andet

Visdomstænder i overkæben og i underkæben er på mange måder forskellige. Erfaringsmæssigt ved man, at det oftest er visdomstænderne i underkæben, der volder problemer, og derfor er det dem, som oftest kræver en operativ fjernelse.

Visdomstandens lejring i kæbeknoglen kan variere meget og nogle kan ligge tæt på følenerver. Af den årsag kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med en supplerende scanning, som foretages på klinikken umiddelbart før behandlingen.

Hvordan foregår en operativ fjernelse af visdomstand – amotio?

Kirurgen skubber tandkødet lidt til side, således at der dannes overblik over tandens placering. Herefter løsnes tanden let, og der skabes eventuelt lidt plads omkring tanden ved at fjerne meget lidt knogle, så tanden kan fjernes.

Nogle gange kan pladsforholdene, lejring eller tandens udformning gøre det nødvendigt at dele tanden for at få den ud. Efter at tanden er fjernet, lukkes tandkødet igen med et par tråde. Dette er et lille indgreb, som ikke varer længe, oftest kun mellem 10-20 minutter.

Efter en operativ fjernelse af en visdomstand instruerer og vejleder vi grundigt i, hvilke forholdsregler du bør tage i tiden efter operationen. Det er normalt muligt at genoptage almindelige daglige rutiner efter behandlingen.

Dog anbefales det, at du holder dig lidt i ro og venter med sport eller anden fysisk anstrengelse til 2-3 dage efter behandlingen, så såret ikke springer op og der opstår en blødning.

Bedøvelse og smertedækkende før, under og efter operationen

Vi gør meget for at mindske niveauet af gener før, under og i dagene efter behandlingen. Dette foregår ved, at vi allerede inden behandlingen giver dig smertestillende tabletter, som virker forebyggende mod smerter og overtager den smertedækkende effekt, når lokalbedøvelsen er aftaget.

Den operative teknik vi benytter, medfører at tanden fjernes skånsomt, hvilket i sig selv er medvirkende til at generne de efterfølgende dage er mindsket. Egentlige smerter er sjældne og forebygges ved at følge den vejledning og instruktion, du modtager i forbindelse med behandlingen.

Efter operationen gives eventuelt en recept på smertestillende tabletter.

Komplikationer

Langt de fleste operative fjernelser af visdomstænder forløber uden problemer, men selvom det sjældent ses, er der som ved de fleste andre operationer en mindre risiko for komplikationer.

Vurderes det, at en given behandling vil kunne medføre sådanne komplikationer, informeres du altid om dette forud for behandlingen.

Helbred og allergi

Heling er individuel, men forløber normalt uden problemer hos raske personer. Mange almensygdomme kan dog påvirke helingen, f.eks. sukkersyge eller forskellige former for medicin og tobaksforbrug.

For at kunne planlægge din behandling bedst, er det derfor altid vigtigt for os at kende til din fulde sygdomshistorie samt eventuelle allergier.

Gode råd

Sørg for at have spist et godt måltid op til selve operationen, da din krop har brug for næring for optimal heling.

Det kan virke beroligende for mange at kunne lytte til musik under behandlingen. Du er derfor velkommen til at tage din egen musik med.
Operationel fjernelse af anden tand
Der kan være flere årsager til at en tand skal fjernes, såsom:

● Betændelse i det omgivende tandkød
● Tandpine
● Caries
● Tandfraktur
● Nedbrydning af nabotand
● Fordybet tandkødslomme ved nabotand til grobund for bakterier
● Indskrænket gabeevne
● I forbindelse med tandretning
● Tandcyste i relation til tanden

Vi vil i klinikken tage et røntgenbillede og lave en klinisk undersøgelse for at vurdere, om du har behov for at få tanden fjernet ved et mindre indgreb i lokalbedøvelse.

I de fleste tilfælde eralmindelige røntgenbilleder nok til at vurdere forholdene.

Imidlertid kan nogle tænder have en lejring, der gør det nødvendigt med en supplerende scanning, for at kirurgen har tilstrækkelig information til vurdering og diagnostik inden behandlingen.

Hvordan foregår en operativ tandfjernelse?

Vurderes det, at en tand skal fjernes operativt, udføres dette ved, at kirurgen skubber tandkødet lidt til side, så der dannes overblik over tandens placering. Herefter løsnes tanden let.

I nogle tilfælde er der behov for en smule mere plads omkring den pågældende tand, så den kan fjernes. Er dette imidlertid ikke nok, kan der være behov for at dele tanden for at få den ud.

Mange patienter har et ønske om, at den fjernede tand erstattes med en ny kunstig tand, især i frontregionen (fortænderne). Er dette tilfældet, er det vigtigt med så meget bevaret kæbeknogle som muligt, hvorfor vi altid udfører operation skånsomt så mest mulig kæbeknogle bevares.

Tandens omgivende knogle bevares bedst ved skånsom operation frem for almindelig tandudtrækning. Dermed giver en lille operation et godt grundlag for den efterfølgende mulighed for at erstatte den pågældende tand.

Efter behandlingen instruerer og vejleder vi grundigt i, hvilke forholdsregler du bør tage i dagene efter operationen.

Bedøvelse og smertedækkende før, under og efter operationen

Vi gør meget for at mindske niveauet af gener før, under og i dagene efter behandlingen.

Dette foregår ved, at vi allerede inden behandlingen giver dig smertestillende tabletter, som virker forebyggende mod smerter og overtager den smertedækkende effekt, når lokalbedøvelsen er aftaget. Den operative teknik vi benytter, medfører at tanden fjernes skånsomt, hvilket i sig selv er medvirkende til at generne de efterfølgende dage er mindsket.

Egentlige smerter er sjældne og forebygges ved at følge den vejledning og instruktion, du modtager i forbindelse med behandlingen.

Efter operationen gives eventuelt en recept på smertestillende tabletter.

Komplikationer

Langt de fleste operative tandfjernelser forløber uden problemer, men selvom det sjældent ses, er der som ved de fleste andre operationer en mindre risiko for komplikationer.

Vurderes det, at en given behandling vil kunne medføre sådanne komplikationer, informeres du altid om dette forud for behandlingen.

Helbred og allergi

Heling er individuelt, men forløber normalt uden problemer hos raske personer. Mange almensygdomme kan dog påvirke helingen, f.eks. sukkersyge, forskellige former for medicin og tobaksforbrug.

For at kunne planlægge din behandling bedst, er det derfor altid vigtigt for os at kende til din fulde sygdomshistorie samt eventuelle allergier.

Gode råd

Sørg for at have spist et godt måltid op til selve operationen, da din krop har brug for næring for optimal heling.

Det kan virke beroligende for mange at kunne lytte til musik under behandlingen. Du er derfor velkommen til at tage din egen musik med.
Rodbehandling
Der kan være flere årsager til, at en tand skal rodbehandles, såsom:

• Betændelse i tanden
• Caries
• Smerter
• Traume

Formålet med en rodbehandling

Formålet med en rodbehandling er at skabe bedre forhold til at bevare tanden.

Penicillin vil ikke afhjælpe problemet, da den underliggende årsag til betændelsen i så fald ikke fjernes.

Hvad er en rodbehandling?

Ved en rodbehandling skabes der et hul ned til det rum, hvor tandens nerve har siddet/sidder, hvorefter indholdet fjernes og erstattes med rodfyldningsmateriale, så der ikke er plads til bakterier.

Hvordan foregår en rodbehandling?

Der bores et hul i tanden for at komme ind til nerven i rodkanalen. Under selve indgrebet beskyttes tanden med en dug af gummi for at forhindre, at der kommer bakterier ned i rodkanalen.

Nerven og eventuelle bakterier i rodkanalen fjernes, og der desinficeres og renses med rodfile. Når rodkanalen er renset og desinficeret, fyldes og lukkes den.

Prognose og komplikationer

Efter endt rodbehandling er det ikke unormalt, at der er noget ømhed, smerte og/eller hævelse. Her anbefales smertestillende i håndkøb, fx Panodil eller Ibumetin, hvis dette tåles. Hvis smerterne er vedvarende eller tager til, skal du kontakte os.

Det er normalt muligt at genoptage almindelige daglige rutiner efter behandlingen.

Tænder, som er rodbehandlet, bliver mere skrøbelige og har derfor øget risiko for at revne eller blive misfarvede.

Efter rodbehandlingen

En rodbehandling er en kompliceret behandling, som afhænger af, at bakterierne er fjernet. I nogle tilfælde er det nødvendigt med en rodspidsoperation, hvis betændelsen ikke forsvinder efter rodbehandlingen.

Hvis rodbehandlingen er gået som forventet, kan tanden forsynes med en endelig erstatning for den mistede tandsubstans, fx en krone.
Retrograd rodbehandling
En retrograd rodbehandling er en lille operation på tandrodsspidsen og kaldes også: omvendt rodbehandling, rodspidsoperation, rodspidsressektion, rodspidsamputation og apektomi, men de beskriver alle samme behandling.

En almindelig rodbehandling, udført hos tandlægen, har en god prognose med en succesrate på 85-90%. Selv ved en korrekt udført rodbehandling, vil der dog altid være en lille risiko for, at den ikke lykkes tilstrækkeligt til at afhjælpe betændelsestilstanden.

Hvis der således stadig er betændelse omkring roden, kan det blive nødvendigt at foretage en retrograd rodbehandling.

Denne behandling består i helt at fjerne den betændte rodspids og udføre en fyldning for at aflukke rodkanalen nede fra rodspidsen. Det kan være forvirrende og måske svært at forstå, at man efter at have fået lavet en rodbehandling alligevel ikke kan få bugt med betændelsestilstanden, men der kan være mange grunde til at dette er tilfældet.

Formålet med en retrograd rodbehandling

Årsagen til betændelse omkring en tandrod skal findes i en ophobning af bakterier i og omkring tandens rodkanal.

Dette opstår, hvis tandnerven er død og rodkanalen således er tom, eller at det efter en almindelig rodbehandling ikke har været muligt at aflukke rodkanalen fuldstændig. Det hjælper således ikke at give penicillin, da årsagen til betændelsen ikke fjernes.

Hvorfor er der stadig betændelse omkring roden?

Tænder sidder fast i kæben med en eller flere tandrødder, som indeholder en rodkanal med nerver og blodkar. Afhængigt af deres placering i munden har tænderne forskellig udformning og et forskelligt antal rødder.

Antallet af rødder og rodkanaler varierer fra person til person og der er således ikke to tænder, der er ens.

Tandroden og anatomien af rodkanalen kan variere inden for samme type tand. Den kan have flere udgange fra tandroden og disse kan være vanskelige at udfylde ved en almindelig rodbehandling.

De ekstra afvigende kanaler giver bakterierne mulighed for at undvige kroppens immunforsvar og betændelsen holdes ved lige.

Symptomer – hvorfor behandle?

Før i tiden var holdningen blandt tandlæger, at det ikke var nødvendigt at behandle en betændelse omkring en tand, medmindre patienten fik symptomer. I dag er vi imidlertid blevet klogere.

Forskning og erfaring har vist en tydelig sammenhæng mellem tændernes tilstand og patientens generelle helbred. En betændelsestilstand et hvilket som helst sted i kroppen påvirker hjerte-karsystemet negativt, og kan i sjældne tilfælde give anledning til blodpropper.

Har man nedsat helingsevne, som følge af f.eks. sukkersyge, kan betændelse medvirke til, at blodsukkerniveauet vil være vanskeligt at regulere.  

Det er derfor vigtigt at få behandlet en eventuel betændelsestilstand, uanset hvor i kroppen den måtte være. En betændelsestilstand omkring rodspidsen på en tand giver oftest ikke anledning til symptomer, hvorfor det ofte er i forbindelse med anden undersøgelse eller kontrol af den almindelige rodbehandling, at betændelsen opdages.

Omkring 10% vil dog kunne opleve symptomer som:

● Afløb af pus
● Ømhed ved tygning
● Følsomhed for varme
● Løsning af tanden

Hvordan foregår en retrograd rodbehandling?

Inden behandlingen får du smertestillende tabletter, som skal medvirke til at forebygge ubehag efter behandlingen. For at få adgang til den betændte rodspids, skubbes tandkødet forsigtigt til side i området.

Rodspidsen og cysten fjernes og der laves et lille hulrum i roden ved hjælp af et ultralydsapparat. I hulrummet lægges en tæt fyldning, og det sikres, at der ikke længere eksisterer furer eller andre gemmesteder for bakterierne.

Til sidst lukkes tandkødet sammen med en selvopløselig tråd og behandlingen kontrolleres med et røntgenbillede.

Prognose og komplikationer

Prognosen for en veludført retrograd rodbehandling ligger typisk på 90-95%. Det er meget sjældent, at patienter oplever bivirkninger som følge af behandlingen, men let ømhed og hævelse de første par dage er forventeligt.

Det er normalt muligt at genoptage almindelige daglige rutiner efter behandlingen.

Tænder som tidligere er blevet almindeligt rodbehandlet bliver mere skrøbelige, og har derfor øget risiko for at revne. Revner kan ikke altid ses på røntgenbilledet og konstateres nogle gange først undervejs i den retrograde rodbehandling.

Er tandroden revnet, kan tanden ikke bevares og må fjernes ved behandlingen.

Afhængigt af hvor i tandrækken operationen foretages, kan der være anatomiske strukturer som følenerver, blodkar, kæbehule samt nabotændernes tandrødder, kirurgen skal tage hensyn til. Ved korrekt teknik, er det dog meget sjældent, at der forekommer skader på dette væv.  

Helbred og allergi

Heling forløber normalt uden problemer hos raske personer. Mange almensygdomme kan dog påvirke helingen, f.eks. sukkersyge, forskellige former for medicin og tobaksforbrug.

For at kunne planlægge din behandling bedst, er det derfor altid vigtigt for os at kende til din fulde sygdomshistorie og eventuelle allergier.

Gode råd

Sørg for at have spist et godt måltid op til selve operationen, da din krop har brug for næring for optimal heling.

Det kan virke beroligende for mange at kunne lytte til musik under behandlingen. Du er derfor velkommen til at tage din egen musik med.
Denudatio
Denudatio er et mindre kirurgisk indgreb, hvor tandkødet fjernes eller skubbes til side for at frilægge en tand, som ikke er brudt korrekt frem i munden.

Behandlingen udføres typisk i forbindelse med tandretning, hvor det er nødvendigt at få adgang til tanden, så den kan trækkes på plads.

Der kan være flere årsager til, at en denudatio er nødvendig, herunder:

● Tand der ikke er brudt frem af sig selv
● Fejlstilling eller pladsmangel i tandrækken
● Behov for at kunne fastgøre bøjle eller træk på tanden
● Risiko for skade på nabotænder
● Forebyggelse af cystedannelse omkring tanden

Undersøgelse og vurdering

Inden behandlingen foretages, vil vi lave en klinisk undersøgelse og tage et røntgenbillede for at vurdere tandens placering og relation til de omkringliggende strukturer.

I langt de fleste tilfælde er almindelige 3D røntgenbilleder tilstrækkelige. I mere komplekse tilfælde kan det være nødvendigt med en supplerende scanning for at sikre, at behandlingen planlægges så præcist og skånsomt som muligt.

Hvordan foregår en denudatio behandling?

Behandlingen udføres i lokalbedøvelse og er derfor smertefri. Kirurgen skubber tandkødet forsigtigt til side, så tanden frilægges. Afhængigt af tandens placering kan det være nødvendigt også at fjerne en lille smule knogle for at skabe adgang.

Når tanden er frilagt, kan der i mange tilfælde fastgøres en lille bøjle eller tråd, som senere bruges af den almindelige tandlæge eller en tandlæge med speciale i tandregulering til at trække tanden på plads i tandrækken.

Herefter lukkes tandkødet delvist eller helt omkring tanden, afhængigt af den valgte behandlingsmetode.

Efter behandlingen

Efter en denudatio behandling er det normalt at opleve let ømhed og hævelse de første dage. Helingen forløber som regel uden problemer.

Vi instruerer altid grundigt i, hvilke forholdsregler du bør tage efter behandlingen, så helingen forløber bedst muligt.

Bedøvelse og smertedækkende før, under og efter behandlingen

For at minimere gener før, under og efter indgrebet gives der smertestillende medicin, som virker forebyggende og overtager smertedækningen, når lokalbedøvelsen aftager.

Den skånsomme kirurgiske teknik, vi benytter, bidrager til, at ubehaget efter behandlingen som regel er begrænset. Egentlige smerter er sjældne og kan forebygges ved at følge den vejledning, du får med hjem.

Komplikationer

Langt de fleste denudatio behandlinger forløber uden komplikationer, men som ved alle kirurgiske indgreb er der dog en mindre risiko for komplikationer.

Hvis der vurderes at være en særlig risiko i dit tilfælde, vil du altid blive informeret om dette forud for behandlingen.

Helbred og allergi

Heling forløber normalt uden problemer hos raske personer. Visse sygdomme, medicin og tobaksforbrug kan dog påvirke helingen.

For at kunne planlægge behandlingen bedst muligt er det derfor vigtigt, at vi kender til din sygdomshistorie samt eventuelle allergier.

Gode råd

Sørg for at have spist et godt måltid inden behandlingen, da kroppen har brug for energi for optimal heling.

Mange patienter oplever det som beroligende at lytte til musik under behandlingen – du er derfor meget velkommen til at tage din egen musik med.
Sinusløft
Lige over overkæbens tandbærende knogle findes to anatomiske hulrum kaldet kæbehulerne, eller på latin ‘sinus maxillaris’. Disse hulrum er strukturer i kraniet, som ikke tjener et egentligt fysiologisk formål.

Man mener at årsagen til, at vi er udstyret med disse hulrum, er at det nedsætter vægten af kraniet, samt kan være medvirkende til resonans dannelse, når vi skal have lyd på vores stemme.

Eftersom kæbehulen ligger i relation til den tandbærende knogle i overkæben, er dimensionen af overkæbeknoglen forholdsvis tynd og kan derfor udbygges med knogle.

Således bliver det muligt at indsætte et tandimplantat. Ved et sinusløft udføres knogleopbygning ved, at der skabes adgang til kæbehulen i den side hvor tandimplantatet skal placeres inde fra mundhulen.

Kæbehulen løftes med et instrument (osteotom), hvorefter der bygges op med ekstra knogle. Denne behandling muliggør, at et implantat kan sidde i et område, hvor der normalt havde været for lidt knogle, med ligeså stor stabilitet som i et hvilket som helst andet område i kæbeknoglen.

Proceduren kan foretages på forskellige måder, men muliggør oftest at tandimplantatet kan placeres under samme operation.
Implantat
Manglende tænder kan erstattes med et implantat. Et tandimplantat er den type tanderstatning, der minder mest om en naturlig tand.

Implantatet består af en skrue, der indopereres i kæbeknoglen, som er lavet af titanium og vil fungere som en kunstig tandrod. Skruen kan herefter anvendes som basis for kroner, broer eller proteser.

I dag er tandimplantater meget anvendt og på ingen måde ny i den tandfaglige verden. Implantatet blev allerede udviklet i starten af 1970’erne af den svenske dr. Brånemark og siden da har behandlingen vundet stadig mere indpas som erstatning for manglende tænder.

Det er vigtigt, at implantatet har højest mulige kvalitet og vi anvender i SPSJ kun implantater, der er blandt de bedste på verdensplan.

Hvorfor vælge et implantat?

Har man mistet en tand og ønsker en erstatning af denne, er et tandimplantat det tætteste, man kommer på en naturlig tand. Derudover opfylder denne behandling høje æstetiske krav og er samtidigt kun forbundet med begrænset ubehag i behandlingsperioden.

Som erstatning for manglende tænder findes der både aftagelige løsninger, såsom proteser (kendes også som gebis), eller fastsiddende tanderstatninger såsom implantater og brobehandlinger. Dog er implantatet ofte at foretrække, særligt hvis nabotænderne er i god stand.

Brobehandlinger er også en god behandling, hvor det dog kræves, at tandlægen laver beslibninger af nabotænder, hvilket man ofte er tilbageholdende med, hvis tænderne er intakte og uden fyldninger eller caries.

Implantatbehandling – forløbet

Tidsperspektivet for en implantatbehandling er ofte på 3 måneder eller mere, fra man har mistet den naturlige tand til man har det færdige implantat med krone.

Et standardforløb vil typisk bestå af:

● Forundersøgelse hos kirurgen
● Operation – indsættelse af implantatet. Oftest benyttes tråde, som opløses af sig selv når tandkødet syes sammen(alternativt kan trådene fjernes efter ca. to uger).
● Kontrol af heling – efter 3 måneder kontrolleres implantatet med røntgen
● Aftryk til tandkronen
● Montering af tandkronen
● Implantatet kontrolleres herefter regelmæssigt, gerne i forbindelse med rutineundersøgelsen hos tandlægen

Indsætning af implantat

Når det er besluttet, at man ønsker en implantatbehandling, er første trin at få fastsat implantatet, som simulerer tandroden i kæbeknoglen. Dette foregår ved en lille operation på ca. 20 minutter i lokalbedøvelse.
Det er altså meget hurtigt overstået og medfører sjældent ubehag.

For at skruen kan bores ind i knoglen, har kirurgen forinden behandlingens start fastlagt den bedst mulige placering for skruen ud fra et røntgenbillede.

Er der ikke knogle nok i denne region, kan det kræve en knogleopbygning forud for implantatbehandlingen.

Som afslutning på operationen påsættes en tandkødsformer på det isatte implantat. Denne vil oftest være synlig gennem slimhinden, da den er lavet af metal og ligger nær overfladen. Tandkødsformeren har til formål at forme tandkødet, så det er æstetisk pænt omkring kronen ved slutningen af behandlingen.

Fra afslutningen af denne operation og i ugerne efter, vil der være en opheling i knoglen. Dette er en biologisk proces, som sikrer at tandimplantatet vokser fast.

Der er mange forhold der kan påvirke længden af denne opheling, men normalvis varer perioden 3-4 måneder. Oftest forsynes patienten med en midlertidigt tanderstatning efter patientens ønske.

Påsætning af tandkrone

Efter ca. 3 måneder forsynes implantatet med et abutment, som er en opbygning i titanium eller keramik, der fastskrues på implantatet i knoglen og som giver forankring til tandkronen.

Abutmentet er altså mellemled mellem implantat og krone.

Herefter tages der aftryk til den nye tandkrone, hvorefter kronen fremstilles og kan monteres på abutmentet.

Indheling af implantatet i knoglen

Menneskekroppen har en fantastisk evne til at hele. Allerede straks efter indsættelsen af implantatet begynder helingsprocessen.

Det er vigtigt at bemærke at tandimplantatet og knoglen er i tæt kontakt, hvilket resulterer i meget høj stabilitet af implantatet. Både overfladestrukturen og stabiliteten spiller en afgørende rolle for, at der udvikles nogle specifikke knogleceller, som hurtigt efter implantatindsættelsen begynder at danne ny knogle, helt ind til implantatets overflade.

Implantat som basis for erstatning af mange tænder

Implantatskruer kan som nævnt bruges som støtte for bl.a. broer og proteser. Proteser anvendes hyppigt som tanderstatning i tandløse kæber. En sådan løsning vil erstatte alle de tabte tænder samt en del af gummerne.

Hvis man imidlertid ønsker erstatning af alle tænder i en tandløs kæbe, kan implantatbehandling anvendes og danne støtte og retention for protesen. I dette tilfælde laves en såkaldt knap-lås protese.

Ved en sådan behandling isættes 2-3 implantater i kæben, som senere vil fungere som forankring for protesen.

Fordelen ved denne behandling er, at den er forholdsvis billig, samtidig med at der opnås god retention af protesen.

Implantater som støtte for en bro, er en løsning der kan anvendes hvis man ønsker erstatning af mange tænder.

Brobehandlingen er en fastsiddende løsning og kan derfor ikke tages af som en protese. Denne behandling kræver dog indsættelse af flere implantatskruer for at opnå god stabilitet og retention, nemlig 4-6 stk. Ved brobehandlingen er det kun de manglende tænder, der erstattes.

Immediat implantat

Immediat implantat betyder, at implantatet i nogle tilfælde kan indsættes samtidig med, at tanden fjernes. Det kan reducere antallet af operationer og forkorte den samlede behandlingstid.

Behandlingen kræver dog, at knogle og væv er velegnede, og det er derfor ikke alle patienter, der er kandidater til denne løsning. Ved den indledende undersøgelse vurderer vi altid, hvilken behandling der giver det bedste og mest holdbare resultat på lang sigt.

Skal alle tænder erstattes?

Der er ud fra en betragtning af tyggefunktion ikke altid et behov for at erstatte en mistet tand. Ofte er det det æstetiske udtryk, der vægter højest for patienten og bliver et tungtvejende argument for at få foretaget en implantatbehandling.

Vi vil altid informere dig, hvis vi på baggrund af dit sammenbid og din tyggefunktion vurderer, at der ikke er behov for at erstatte tanden.

Faktisk viser flere undersøgelser, at man trods manglende kindtænder kan opretholde god og acceptabel tyggefunktion. Andre undersøgelser viser dog, at livskvaliteten hos personer med tandmangel er lavere end hos patienter, der ikke mangler tænder.

Derfor er det vigtigt, at man som behandler accepterer, at et behov for høj æstetik og patientens eget syn på denne tandmangel vejer tungt, når der skal træffes en beslutning om, hvilken behandling der skal udføres.

Mangler man en tand, kan det imidlertid betyde, at der påføres mere kraft til nabotænderne under funktion. Kraft som den manglende tand før var med til at absorbere. Dette forøgede tryk kan medføre revner i nabotænder - dog sker dette oftest kun, hvis nabotænderne i forvejen er skrøbelige.

Hvorvidt nabotænderne kan modstå dette tryk vurderes af kirurgen til forundersøgelsen, når valg om behandling skal træffes.

Hvorfor er prisen for et implantat så høj?

Der er stor sammenhæng mellem pris og kvalitet. Først og fremmest er materialerne til implantatbehandlinger meget dyre. Titaniumsskruen er meget kostbar, dels grundet høje produktionsomkostninger og dels grundet udgifter til forskning.

Hos SPSJ går vi ikke på kompromis med kvalitet og vi insisterer på at anvende skruer, der er veldokumenterede og som har lang levetid.

For os er det vigtigt at prioritere den bedst mulige langsigtede løsning frem for alene at fokusere på prisen. Implantater fremstillet af kvalitetsmaterialer har generelt en veldokumenteret længere holdbarhed end implantater af lavere kvalitet.

Tidlig belastning af implantater

Da mange synes, at 3 måneder er lang ventetid til implantatkronen kan påsættes, kan det umiddelbart lyde fristende at påsætte implantatkronen noget før. Dog har videnskabelige undersøgelser vist, at dette kan påvirke helingsforløbet og give øget risiko for efterfølgende tab af implantat. Derfor fastholder vi, at implantatet skal have ro til at hele ordentligt. Af denne grund tilbyder vi en midlertidig erstatning af tanden, som ikke belaster det nyligt isatte implantat.

Når helingsperioden er afsluttet, kan den midlertidige løsning erstattes med den permanente implantatkrone og behandlingen er hermed afsluttet. Med denne krone kan du tygge og bide, med akkurat samme belastning, som var det en naturlig tand.

Vedligeholdelse af implantatet – hvad skal du være opmærksom på?

Implantater har god holdbarhed. Ud fra videnskabelige artikler fremgår det, at antallet af implantater i funktion efter 10 år ligger på 90-95%. Dette er dog ikke sigende for implantatets tilstand, fx om der er mistet knogle omkring implantatet, om der er opstået infektion eller andre komplikationer.

Det er vigtigt at understrege, at en stor del af ansvaret for en god prognose rent faktisk ligger hos patienten selv. Da implantatet på mange måder kan sidestilles med en naturlig tand, kan der også opstå parodontose omkring denne på lige fod med de øvrige naturlige tænder, hvis mundhygiejnen ikke er tilstrækkelig.

Parodontose kan i værste fald lede til tandtab, hvilket også er gældende for implantater.

Dog skal det understreges, at fæstetabet omkring implantatet hurtigere bliver større end for naturlige tænder, hvorfor det er meget vigtigt med optimal renhold efter vores instruktion omkring implantatet.

Har man inden implantatbehandling allerede parodontose, er det meget vigtigt, at dette er kommet under kontrol, inden behandlingen kan udføres. Implantater kræver altså mere opmærksomhed i forhold til renhold og god mundhygiejne. Dette er vigtigt at huske på, selvom implantatet hurtigt føles som en integreret del af tandsættet og som en helt naturlig tand.

Er mundhygiejnen ikke i top, kan det give komplikationer i form af betændelsestilstande omkring implantatet, både i tandkød og knogle.

Betændelsen kan i værste fald medføre, at implantatet må fjernes. Af disse grunde er det vigtigt altid at følge tandlægens anvisninger i forhold til, hvordan man skal forholde sig til mundhygiejne og renhold omkring sit implantat.

Man skal påregne udgifter til generel vedligehold af implantat på lige fod med øvrige tandsæt.

Derudover kan der også forekomme udgifter til, hvis kronen løsnes over tid, eller hvis der sker afskalning af det materiale, kronen er lavet af. Det skal dog understreges, at kronen sjældent går løs.

Tobaksrygning

Tobaksrygning er skadeligt for både heling efter implantatindsættelsen og på længere sigt. Flere undersøgelser har vist ringere overlevelse af implantater hos rygere.

Komplikationer

Afhængigt af hvor i tandrækken implantatet placeres, kan der være anatomiske strukturer som følenerver og blodkar samt nabotændernes tandrødder, kirurgen skal tage hensyn til. Ved korrekt teknik, er det dog meget sjældent, at der forekommer skader på dette væv.

Helbred og allergi

Heling forløber normalt uden problemer hos raske personer. Mange almensygdomme kan dog påvirke helingen, f.eks. sukkersyge, forskellige former for medicin og tobaksforbrug.

For at kunne planlægge din behandling bedst, er det derfor altid vigtigt for os at kende til din fulde sygdomshistorie samt eventuelle allergier.

Gode råd

Sørg for at have spist et godt måltid op til selve operationen, da din krop har brug for næring for optimal heling.

Det kan virke beroligende for mange at kunne lytte til musik under behandlingen. Du er derfor velkommen til at tage din egen musik med.
Parodontologi
Parodontologi er den del af tandlægefaget, der beskæftiger sig med sygdomme i tandkødet og det omkringliggende støttevæv – herunder knoglen, som holder tænderne fast.

Den mest kendte sygdom inden for parodontologi er parodontitis, også kaldet paradentose.

Parodontitis er en kronisk betændelsestilstand, som kan føre til, at tænderne løsnes og i sidste ende mistes, hvis den ikke behandles.

Sygdommen udvikler sig ofte langsomt og smertefrit, og mange opdager den først, når der allerede er sket knogletab.

Formålet med behandling

Årsagen til parodontitis er bakterier i tandbelægninger (plak), som ophober sig langs tandkødsranden. Hvis belægningerne ikke fjernes grundigt, kan de udvikle sig til tandsten og trænge ned under tandkødet.

Kroppens immunforsvar reagerer på bakterierne, og det er denne reaktion, der over tid kan nedbryde knoglen omkring tanden. Det betyder, at det i virkeligheden ikke kun er bakterierne, men også kroppens eget forsvar, der bidrager til vævsnedbrydningen.

Formålet med behandlingen er at standse sygdommens udvikling ved at fjerne bakterierne og skabe forhold, som patienten selv kan holde rene fremover.

Symptomer – hvorfor behandle?

Parodontitis udvikler sig ofte uden smerter, men typiske tegn kan være:

● Blødning fra tandkødet ved tandbørstning
● Hævet eller rødt tandkød
● Dårlig ånde
● Længere udseende tænder (tilbagetrukket tandkød)
● Løse tænder

Selvom sygdommen kan være symptomfri, er det vigtigt at behandle den. Forskning har vist en sammenhæng mellem parodontitis og generel sundhed, herunder hjerte-karsygdomme og regulering af blodsukker ved sukkersyge.

En kronisk betændelsestilstand i mundhulen kan påvirke resten af kroppen.

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen starter med en grundig undersøgelse, hvor tandkødets tilstand vurderes ved måling af tandkødslommer og røntgenbilleder.
Den indledende behandling består i en grundig rensning, hvor tandsten og bakteriebelægninger fjernes både over og under tandkødet.

Dette kaldes en parodontal rensning eller tandrodsrensning. I nogle tilfælde gives lokalbedøvelse for at sikre, at behandlingen er komfortabel.

Efter den aktive behandling er patientens egen indsats afgørende. Grundig daglig mundhygiejne og regelmæssige kontroller er nødvendige for at holde sygdommen stabil.

I mere fremskredne tilfælde kan kirurgisk behandling være nødvendig for at få adgang til dybere tandkødslommer eller for at regenerere tabt knogle.

Prognose og komplikationer

Parodontitis kan ikke helbredes i traditionel forstand, men sygdommen kan bringes i ro og holdes stabil med den rette behandling og vedligeholdelse.

Hvis behandlingen følges op med god mundhygiejne og regelmæssige kontroller, kan tænderne ofte bevares i mange år – selv ved tidligere knogletab. Manglende vedligeholdelse kan føre til tilbagefald og yderligere knoglenedbrydning.

Helbred og risikofaktorer

Visse faktorer øger risikoen for at udvikle parodontitis eller påvirker helingen negativt, herunder:

● Tobaksforbrug
● Sukkersyge
● Stress
● Genetisk disposition
● Visse former for medicin

For at kunne planlægge den bedst mulige behandling er det derfor vigtigt, at vi kender til din generelle helbredstilstand og eventuelle medicinforbrug.

Gode råd

Grundig tandbørstning med el tandbørste to gange dagligt og brug af mellemrumsbørster er afgørende for at forebygge og kontrollere sygdommen.

Regelmæssige kontroller og tandrensninger er en vigtig del af vedligeholdelsen – også selvom du ikke oplever symptomer.
Anæstesi og lokalbedøvelse
Mange forbinder stadig tandbehandling med noget ubehageligt – men sådan behøver det ikke at være. Det bør være helt naturligt at kunne gå til tandlægen uden bekymring for smerter eller ubehag.

Lokalbedøvelse

Ved langt de fleste indgreb i mundhulen er almindelig lokalbedøvelse fuldt tilstrækkelig – den samme type bedøvelse, som du kender fra et almindeligt tandlægebesøg.

Vi ved, at nogle kan være nervøse for selve bedøvelsen, og derfor tager vi os altid god tid. Bedøvelsen lægges roligt og i små doser ad gangen, så ubehaget minimeres mest muligt. På den måde bliver området gradvist bedøvet, og de fleste oplever kun ganske lidt eller slet intet ubehag.

Fuld narkose

For patienter med omfattende behandlingsbehov eller til meget nervøse patienter kan behandling i fuld narkose være en mulighed, hvis hverken beroligende medicin eller tryghedsskabende samtale er tilstrækkeligt.

Selvom det kun er nødvendigt i få tilfælde, giver det mange en vigtig følelse af tryghed at vide, at muligheden findes.

Efter operationen

Bedøvelsen aftager som regel efter 2–4 timer og påvirker ikke din koncentration eller reaktionsevne. Du kan derfor som udgangspunkt fortsætte dine daglige aktiviteter umiddelbart efter behandlingen.

Inden du går herfra, får du naturligvis grundig vejledning af vores personale om eventuelle forholdsregler og den efterfølgende pleje.

Smertedækkende – før, under og efter tandbehandling

Vi har mange muligheder for at forebygge og behandle smertetilstande. Som udgangspunkt bestræber vi os på at begrænse brug af medicin til et minimum. I forbindelse med nogle typer af betændelsestilstande kan det dog være nødvendigt at indlede en antibiotikakur.

Vi sørger altid for, at vores patienter er tilstrækkeligt smertedækkede i forbindelse med behandlingen. Skulle du mod forventning opleve, at den smertestillende medicin ikke har tilstrækkelig effekt, bedes du kontakte klinikken.

Uden for træffetid kan du altid få hjælp via Akuttelefonen 1813.
Cystefjernelse
Cystefjernelse er et kirurgisk indgreb, hvor man fjerner en cyste i kæbeknoglen. En cyste er et væskefyldt hulrum, som typisk opstår som følge af en længerevarende betændelsestilstand omkring en tandrod eller en tand, der ikke er brudt korrekt frem.

Cyster er som regel godartede, men de kan vokse langsomt over tid og medføre nedbrydning af knoglen. Derfor anbefales det ofte at fjerne dem, når de opdages.

Hvad er en cyste?

En cyste kan beskrives som kroppens måde at “indkapsle” en irritation eller infektion på. I stedet for at betændelsen breder sig, afgrænser immunforsvaret området ved at danne et hulrum med en tynd væg omkring.

Cyster giver ofte ingen symptomer i starten og opdages derfor typisk tilfældigt ved et røntgenbillede i forbindelse med en almindelig undersøgelse eller planlægning af anden behandling.

Hvis cysten bliver større, kan den dog give anledning til gener som:

● Hævelse i kæben
● Tryk eller ømhed
● Gentagne infektioner
● Løsning af tænder i området
● I sjældne tilfælde påvirkning af nabostrukturer

Hvorfor bør en cyste fjernes?

Selvom de fleste cyster er godartede, kan de med tiden føre til knogletab og svækkelse af kæben. Hvis cysten får lov at vokse, kan den påvirke tænder, nerver eller kæbehulen afhængigt af placeringen.

Formålet med cystefjernelse er derfor at:

● Fjerne betændelsesvævet
● Stoppe yderligere knoglenedbrydning
● Skabe optimale forhold for heling
● Forebygge fremtidige komplikationer

Hvordan foregår en cystefjernelse?

Indgrebet udføres typisk i lokalbedøvelse og er derfor smertefrit under selve behandlingen. Når området er bedøvet, skubbes tandkødet forsigtigt til side, så kirurgen kan få adgang til kæbeknoglen. Der laves herefter en lille åbning i knoglen, så cysten kan fjernes.

Cysten fjernes omhyggeligt sammen med det betændte væv, og området renses grundigt. I nogle tilfælde sendes cystevævet til mikroskopisk undersøgelse for at bekræfte diagnosen.

Hvis cysten har medført større knogletab, kan det i visse tilfælde være nødvendigt at supplere med knogleopbygning, så området får de bedste betingelser for at hele.

Til sidst lukkes tandkødet sammen med sting.

Efter behandlingen – heling og gode råd

Efter en cystefjernelse er det normalt at opleve:

● Let hævelse
● Ømhed i området
● Mindre blødning de første døgn

De fleste patienter kan hurtigt genoptage deres daglige aktiviteter, men vi anbefaler ro det første døgn og at følge de instruktioner, man får med hjem.

Vi anbefaler typisk:

● Blød kost de første dage
● Smertestillende efter behov
● At undgå rygning under helingen
● God mundhygiejne efter anvisning

Vi følger området løbende for at sikre, at helingen forløber som forventet.

Prognose

Prognosen efter cystefjernelse er generelt rigtig god. Når cysten fjernes i tide, heler knoglen som regel fint op igen over de følgende måneder.

Det vigtigste er at fjerne årsagen til cystedannelsen og sikre optimale forhold i området fremadrettet.
Biopsi
Der kan være en lang række årsager til, at man er henvist til biopsi. Oftest drejer det sig om helt ufarlige forandringer i slimhinden eller kæbeknoglen, som man ønsker at undersøge nærmere.

I klinikken foretager vi en grundig klinisk undersøgelse og supplerer om nødvendigt med røntgenbillede og/eller kliniske fotos. I mange tilfælde kan biopsien udføres i direkte forlængelse af undersøgelsen. Indgrebet er mindre og foretages i lokalbedøvelse.

Hvordan foregår en biopsi?

Er der tale om en biopsi af kæbeknoglen, skubber kirurgen tandkødet lidt til side og udtager et lille stykke af knoglen med et bor.

Drejer det sig om en biopsi af slimhinden, vil kirurgen lave et lille bådformet snit i forandringen i slimhinden, som ligeledes udtages og sendes til histologisk undersøgelse. Der sys i de fleste tilfælde med et par tråde, som opløses af sig selv i løbet af 1-3 uger.

Efter behandlingen instruerer og vejleder vi dig grundigt i forhold til de forholdsregler du bør tage i tiden efter operationen. Derudover aftales en tid til kontrol samt gennemgang af prøvesvaret efter 2-3 uger.

Bedøvelse og smertedækkende før, under og efter operationen

Vi gør meget for at mindske niveauet af gener før, under og i dagene efter behandlingen.

Dette foregår ved, at vi allerede inden behandlingen giver dig smertestillende tabletter, som virker forebyggende mod smerter og overtager den smertedækkende effekt, når lokalbedøvelsen er aftaget.

Den operative teknik, vi benytter, er skånsom og i sig selv medvirkende til, at generne de efterfølgende dage er mindsket. Smerter er sjældne og forebygges ved at følge den vejledning og instruktion, du modtager i forbindelse med behandlingen.

Efter operationen gives eventuelt en recept på smertestillende tabletter.

Komplikationer

Langt de fleste biopsitagninger forløber uden komplikationer. Som ved andre kirurgiske indgreb er der dog i sjældne tilfælde en mindre risiko for komplikationer. Hvis det vurderes, at en behandling kan indebære en sådan risiko, vil du altid blive informeret grundigt om dette inden behandlingen.

Helbred og allergi

Heling forløber normalt uden problemer hos raske personer. Mange almensygdomme kan dog påvirke helingen, f.eks. sukkersyge, forskellige former for medicin og tobaksforbrug.

For at kunne planlægge din behandling bedst, er det derfor altid vigtigt for os at kende til din fulde sygdomshistorie samt eventuelle allergier.

Gode råd

Sørg for at have spist et godt måltid op til selve operationen, da din krop har brug for næring for optimal heling.

Det kan virke beroligende for mange at kunne lytte til musik under behandlingen. Du er derfor velkommen til at tage din egen musik med.
Periimplantitis
Periimplantitis kan sammenlignes med parodontitis, men i stedet for at ramme en naturlig tand, opstår betændelsen omkring et implantat.

Tilstanden påvirker både tandkødet og knoglen omkring implantatet og kan føre til knogletab.

Hvis sygdommen ikke behandles i tide, kan implantatet miste sin stabilitet og i værste fald blive nødvendigt at fjerne. Periimplantitis opdages ofte ved, at tandkødslommen omkring implantatet bliver unormalt dyb – typisk omkring 6 mm – samtidig med at der ses knoglenedbrydning på røntgen. Tandkødet kan være ømt og vil ofte bløde ved undersøgelse.

Da knogletabet ved periimplantitis kan udvikle sig hurtigt, er det vigtigt at komme i behandling så tidligt som muligt. Når diagnosen er stillet, vil behandlingen ofte kræve en kirurgisk tilgang i form af parodontal kirurgi.

Før indgrebet

Når vi vurderer, at der er periimplantitis omkring et implantat, planlægges en kirurgisk behandling. Indgrebet udføres under sterile forhold for at sikre et sikkert behandlingsmiljø, og der lægges lokalbedøvelse, inden operationen påbegyndes.

Under operationen

Ved behandlingen åbnes tandkødet omkring implantatet, så vi kan få fuldt overblik over knogletabet og de faktorer, der kan have bidraget til sygdommens udvikling.

Samtidig giver det adgang til implantatets overflade, som kan renses grundigt. I nogle tilfælde er det muligt at justere tandkødets placering omkring implantatet for at forbedre forholdene fremadrettet.

Hvis betændelsen har medført større knoglesvind, kan det være nødvendigt at udføre en knogleopbygning. I visse tilfælde kan tabt knogle genskabes ved hjælp af en kombination af kunstigt knoglemateriale og patientens egen knogle fra området.

For at knogleopbygning kan lykkes, kræver det blandt andet, at knogledefekten har tilstrækkelig støtte fra omkringliggende knoglevægge, og at knoglematerialet stabiliseres med en membran, inden tandkødet lukkes. En sådan behandling gør indgrebet mere omfattende.

Hvis knogleopbygning ikke vurderes muligt, fokuserer vi i stedet på rensning af implantatet og lukning med få sting. Tandkødet kan herefter hele op uden aktiv betændelse, men der kan forekomme en vis tilbagetrækning af tandkødet i helingsperioden.

I tilfælde hvor knoglen ikke kan genskabes, kan det blive nødvendigt at fjerne implantatet.

Efter behandlingen

Efter operationen følger vi området tæt for at sikre en god heling. Hvis et implantat er blevet fjernet, kontrollerer vi, at knoglen heler korrekt, og vurderer senere, om det er muligt at indsætte et nyt implantat.

De første dage efter indgrebet anbefaler vi blød og kold kost samt smertestillende medicin for at mindske eventuelt ubehag. Du får altid grundig vejledning om forholdsregler og pleje efter operationen.
Gingivaplastik
Gingivaplastik er en mindre kirurgisk behandling af tandkødet, hvor tandkødet formes eller korrigeres, så det får et mere harmonisk og funktionelt udseende.

Behandlingen kaldes også tandkødskorrektion eller tandkødsformning, men beskriver grundlæggende samme indgreb.

Tandkødet er ikke blot en “ramme” omkring tænderne – det spiller en vigtig rolle for både tændernes sundhed, mundhygiejnen og smilets æstetik. I nogle tilfælde kan tandkødet dække en større del af tanden end ønskeligt, være ujævnt eller have en form, der gør det vanskeligt at holde området rent.

I sådanne situationer kan en gingivaplastik være en relevant behandling.

Hvorfor kan gingivaplastik være nødvendigt?

Der kan være flere årsager til, at anbefale en gingivaplastik. Behandlingen udføres både af kosmetiske og sundhedsmæssige hensyn.

Nogle patienter oplever, at tandkødet er meget synligt, når de smiler – det man ofte kalder et “gummy smile”.

Andre kan have tandkød, der er ujævnt, fortykket eller har ændret form efter betændelse, tidligere behandling eller genetiske forhold. I visse tilfælde kan tandkødets placering også gøre det svært at rengøre tænderne ordentligt.

Når tandkødet dækker for meget af tanden eller danner små lommer, kan der lettere ophobe sig bakterier, hvilket kan give irritation og betændelse i tandkødet.

Formålet med behandlingen er derfor at skabe bedre balance mellem tand og tandkød samt sikre et sundt og stabilt tandkødsmiljø.

Symptomer – hvornår behandler man?

Gingivaplastik udføres ofte, når patienten oplever gener som:

● Ujævnt tandkød langs tandrækken
● Tandkød der dækker for meget af tænderne
● Problemer med at holde området rent
● Gentagne irritationer eller betændelsestilstande
● Ønske om et mere harmonisk smil

Behandlingen kan også være en del af forberedelsen til anden tandbehandling, fx kroner, broer eller implantater, hvor tandkødets form har betydning for det endelige resultat.

Hvordan foregår gingivaplastik?

Indgrebet udføres typisk i lokalbedøvelse og er derfor smertefrit. Når området er bedøvet, fjerner eller omformer specialtandlægen forsigtigt en lille del af tandkødet, så konturen bliver mere jævn og naturlig.Målet er at skabe en pæn tandkødslinje, der passer til tænderne og samtidig giver gode forhold for mundhygiejne.

Behandlingen kan udføres med små kirurgiske instrumenter eller i nogle tilfælde med laser, afhængigt af tandkødets forhold og behandlingsmålet.

Når tandkødet er formet, vil det gradvist hele og tilpasse sig sin nye placering.

Efter behandlingen – heling og gode råd

Efter en gingivaplastik er det normalt at opleve let ømhed og hævelse de første dage. Helingen forløber som regel ukompliceret, og de fleste patienter kan hurtigt vende tilbage til almindelige daglige rutiner.

Vi anbefaler følgende i helingsperioden:

● Blød kost de første dage
● At undgå meget varm eller krydret mad
● God mundhygiejne efter instruktion
● Smertestillende medicin ved behov

Efter behandlingen følger vi området tæt for at sikre, at tandkødet heler pænt og stabilt.

Prognose

Prognosen efter gingivaplastik er generelt meget god. Når tandkødet er helet, vil resultatet ofte være både funktionelt og æstetisk tilfredsstillende.

Det er dog vigtigt at opretholde en god mundhygiejne, da tandkødet – ligesom resten af munden – kan påvirkes af bakterier og betændelse, hvis rengøringen ikke er tilstrækkelig.
Knogleopbygning
Vores tænder er forankret i kæbeknoglen. Dette betyder at mængden og kvaliteten af knoglen er vigtig, for at tænderne opnår tilstrækkelig stabilitet og modstandsdygtighed mod de kræfter, som de udsættes for under tygning. Manglende knogle i kæberne ses oftest som følge af tandtab.

Når en tand fjernes, nedbrydes knoglen langsomt. Dette skyldes, at kroppen ikke længere har behov for at bevare knoglen i området.

Undersøgelser viser at bredden af kæbeknoglen, allerede ét år efter tandfjernelsen, er reduceret med 50%. En proces kaldet resorption. Det er derfor let at forstå, at det til tider kan være vanskeligt at erstatte den manglende tand med et tandimplantat, når en stor del af knoglen er forsvundet.

Tandimplantatets stabilitet er stærkt afhængig af knoglekvaliteten i området. Det er derfor en forudsætning, at der er tilstrækkelig knogle, dér hvor implantatet skal placeres – er denne mistet, findes der heldigvis flere muligheder for at genopbygge området. Dette kan udføres med kunstigt knoglemateriale, egen knogle eller en kombination af begge.

Behov for knogleopbygning i underkæben eller overkæbefronten

Tab af fortænder i overkæben skyldes ofte en form for traume, f.eks. et fald på cykel, og medfører ligesom andre tandtab, at knoglen i området kan forsvinde. Da vores fortænder i sagens natur er meget synlige ved både smil og tale, er det de færreste, som kan acceptere at mangle én eller flere fortænder.

Et ønske om erstatning i fortandsområdet stiller store krav til det endelige resultat på grund af fortændernes store synlighed. For at udbedre knoglesvind i kæbefronten er det ofte nødvendigt at udbygge knoglen med en såkaldt “knogleblok”, som udtages fra et andet område af kæbeknoglen.

Herefter lukkes tandkødet til og efter en helingsperiode på ca. 6 måneder, kan indsættelse af et tandimplantat finde sted. Herefter påsættes kronen.

Da der er høje krav til æstetikken, vil det ofte i denne forbindelse være nødvendigt med lettere tilpasning af tandkødet, så behandlingen ender med et så naturligt udseende som muligt.

Denne teknik kan selvsagt også være gavnlig for knoglemangel andre steder i kæben. Mangler man f.eks. kindtænder i underkæben, kan knoglen i dette område tilsvarende opbygges med en knogleblok.  Ofte vil det være nødvendigt med en forundersøgelse hos kirurgen for at vurdere, hvilke metoder der er behov for i netop dit tilfælde.

Tobaksrygning

Tobaksrygning er skadeligt for både heling efter knogleopbygning og implantatbehandling. Flere undersøgelser har vist ringere overlevelse af implantater hos rygere.

Komplikationer

Afhængigt af operationsområdet i munden kan der være anatomiske strukturer, såsom følenerver og blodkar samt nabotændernes tandrødder, som kirurgen skal tage hensyn til. Ved korrekt teknik, er det dog meget sjældent, at der opstår skader på disse væv.  

Helbred og allergi

Heling forløber normalt uden problemer hos raske personer. Mange almensygdomme kan dog påvirke helingen, f.eks. sukkersyge, forskellige former for medicin og tobaksforbrug.

For at kunne planlægge din behandling bedst, er det derfor altid vigtigt for os at kende til din fulde sygdomshistorik samt eventuelle allergier.

Gode råd

Sørg for at have spist et godt måltid op til selve operationen, da din krop har brug for næring for optimal heling.

Det kan virke beroligende for mange at kunne lytte til musik under behandlingen. Du er derfor velkommen til at tage din egen musik med.
Ortopan
Ortopan (OP) er en almindelig røntgenundersøgelse, som giver et samlet overblik over hele kæben.

Billedet viser både over- og underkæbe, tænder, kæbeled og de omkringliggende knoglestrukturer i ét stort panorama.

OP bruges ofte som en første undersøgelse, når vi skal vurdere tandstilling, visdomstænder, infektioner, knogleniveau eller planlægge en behandling.

Undersøgelsen er hurtig, smertefri og giver os et godt udgangspunkt for at kunne stille en sikker diagnose og vælge den rigtige behandling.
CBCT
CBCT er en avanceret røntgenundersøgelse, som giver et meget detaljeret tredimensionelt (3D) billede af kæben. Undersøgelsen gør det muligt at se tænder, knogle, kæbeled og de omkringliggende strukturer langt mere præcist end ved almindelige røntgenbilleder.

CBCT bruges typisk, når vi har behov for et ekstra grundigt overblik – for eksempel ved planlægning af implantater, vurdering af visdomstænder, rodbehandlinger eller andre kirurgiske indgreb.

På den måde kan vi stille en mere sikker diagnose og planlægge behandlingen så skånsomt og præcist som muligt.

BEHANDLINGER

Læs mere om den behandling, du er blevet henvist for, samt hvad den indebærer.

Du kan finde og downloade vores uddybende patientvejledninger her.

Konsultation
En konsultation er en undersøgelse, hvor vi vurderer din situation og får et grundigt overblik over dine tænder, tandkød, slimhinder, kæbe mm. Formålet med konsultationen er at stille en sikker diagnose og planlægge den bedst mulige behandling for dig.

Hvad kan du forvente ved konsultationen?

Ved konsultationen gennemgår vi først dine og taler om dine symptomer og eventuelle tidligere behandlinger. Det er vigtigt for os at forstå hele baggrunden, så vi kan planlægge det rigtige forløb. Herefter foretager vi en klinisk undersøgelse.

‍Det kan blandt andet omfatte:

● Undersøgelse af mundhulen
● Vurdering af hævelse eller infektion
● Kontrol af bid og kæbefunktionI de fleste tilfælde vil vi også supplere med et panorama røntgenbillede, så vi kan se forhold, der ikke er synlige med det blotte øje.

Behandlingsplan og næste skridt

Når undersøgelsen er afsluttet, gennemgår vi sammen med dig og evt. pårørende næste skridt i et roligt og forståeligt sprog. Vi forklarer, hvad vi ser, hvad det betyder, og hvilke muligheder der findes.

Hvis der er behov for behandling, vil vi typisk præsentere:

● Hvad der anbefales
● Hvorfor behandlingen er nødvendig
● Hvordan forløbet vil foregå
● Prognose og eventuelle alternativer
● Forventet prisniveau

Du får naturligvis mulighed for at stille spørgsmål, og vi sørger for, at du føler dig tryg og informeret, før der træffes beslutning om det videre forløb.

Efter konsultationen

For mange patienter er en konsultation tilstrækkelig, mens andre har behov for en efterfølgende behandling eller yderligere diagnostik.

Uanset hvad, er formålet altid at skabe et sikkert grundlag for den bedst mulige behandling og et forløb, der passer til netop din situation.
Operationel fjernelse af visdomstand
Mange oplever at deres visdomstænder bryder frem i kæbehulen, når de er først i 20’erne eller de sene teenageår.

Oftest får vi 4 visdomstænder, der vil ligge som den bagerste tand, i hver side af både over- og underkæben - dog er der somme tider anlagt færre end 4, hvilket er helt normalt.

Skal visdomstænder fjernes?

Mange vil i løbet af livet få fjernet én eller flere visdomstænder. I dag er behandlingen af symptomgivende visdomstænder dog mere konservativ end tidligere.

Før i tiden blev de ofte fjernet, før de gav problemer, men i dag mener man, at kirurgiske behandlinger selvfølgelig altid skal have en velbegrundet faglig årsag, før de udføres. En årsag hvor fordele altid bør opveje ulemper.

Vi vil i klinikken tage et røntgenbillede og lave en klinisk undersøgelse for at vurdere, om du har behov for at få fjernet dine visdomstænder ved et mindre indgreb i lokalbedøvelse.

Generelt må man sige, at det ved fortsatte symptomer fra en visdomstand kan være en god idé at fjerne den. 

Årsager til at fjerne en visdomstand:

● Betændelse i det omgivende tandkød
● Tandpine
● Nedbrydning af nabotand
● Fordybet tandkødslomme ved nabotand til grobund for bakterier
● Indskrænket gabeevne
● I forbindelse med tandretning
● Tandcyste omkring visdomstanden
● Andet

Visdomstænder i overkæben og i underkæben er på mange måder forskellige. Erfaringsmæssigt ved man, at det oftest er visdomstænderne i underkæben, der volder problemer, og derfor er det dem, som oftest kræver en operativ fjernelse.

Visdomstandens lejring i kæbeknoglen kan variere meget og nogle kan ligge tæt på følenerver. Af den årsag kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med en supplerende scanning, som foretages på klinikken umiddelbart før behandlingen.

Hvordan foregår en operativ fjernelse af visdomstand – amotio?

Kirurgen skubber tandkødet lidt til side, således at der dannes overblik over tandens placering. Herefter løsnes tanden let, og der skabes eventuelt lidt plads omkring tanden ved at fjerne meget lidt knogle, så tanden kan fjernes.

Nogle gange kan pladsforholdene, lejring eller tandens udformning gøre det nødvendigt at dele tanden for at få den ud. Efter at tanden er fjernet, lukkes tandkødet igen med et par tråde. Dette er et lille indgreb, som ikke varer længe, oftest kun mellem 10-20 minutter.

Efter en operativ fjernelse af en visdomstand instruerer og vejleder vi grundigt i, hvilke forholdsregler du bør tage i tiden efter operationen. Det er normalt muligt at genoptage almindelige daglige rutiner efter behandlingen.

Dog anbefales det, at du holder dig lidt i ro og venter med sport eller anden fysisk anstrengelse til 2-3 dage efter behandlingen, så såret ikke springer op og der opstår en blødning.

Bedøvelse og smertedækkende før, under og efter operationen

Vi gør meget for at mindske niveauet af gener før, under og i dagene efter behandlingen. Dette foregår ved, at vi allerede inden behandlingen giver dig smertestillende tabletter, som virker forebyggende mod smerter og overtager den smertedækkende effekt, når lokalbedøvelsen er aftaget.

Den operative teknik vi benytter, medfører at tanden fjernes skånsomt, hvilket i sig selv er medvirkende til at generne de efterfølgende dage er mindsket. Egentlige smerter er sjældne og forebygges ved at følge den vejledning og instruktion, du modtager i forbindelse med behandlingen.

Efter operationen gives eventuelt en recept på smertestillende tabletter.

Komplikationer

Langt de fleste operative fjernelser af visdomstænder forløber uden problemer, men selvom det sjældent ses, er der som ved de fleste andre operationer en mindre risiko for komplikationer.

Vurderes det, at en given behandling vil kunne medføre sådanne komplikationer, informeres du altid om dette forud for behandlingen.

Helbred og allergi

Heling er individuel, men forløber normalt uden problemer hos raske personer. Mange almensygdomme kan dog påvirke helingen, f.eks. sukkersyge eller forskellige former for medicin og tobaksforbrug.

For at kunne planlægge din behandling bedst, er det derfor altid vigtigt for os at kende til din fulde sygdomshistorie samt eventuelle allergier.

Gode råd

Sørg for at have spist et godt måltid op til selve operationen, da din krop har brug for næring for optimal heling.

Det kan virke beroligende for mange at kunne lytte til musik under behandlingen. Du er derfor velkommen til at tage din egen musik med.
Operationel fjernelse af anden tand
Der kan være flere årsager til at en tand skal fjernes, såsom:

● Betændelse i det omgivende tandkød
● Tandpine
● Caries
● Tandfraktur
● Nedbrydning af nabotand
● Fordybet tandkødslomme ved nabotand til grobund for bakterier
● Indskrænket gabeevne
● I forbindelse med tandretning
● Tandcyste i relation til tanden

Vi vil i klinikken tage et røntgenbillede og lave en klinisk undersøgelse for at vurdere, om du har behov for at få tanden fjernet ved et mindre indgreb i lokalbedøvelse.

I de fleste tilfælde eralmindelige røntgenbilleder nok til at vurdere forholdene.

Imidlertid kan nogle tænder have en lejring, der gør det nødvendigt med en supplerende scanning, for at kirurgen har tilstrækkelig information til vurdering og diagnostik inden behandlingen.

Hvordan foregår en operativ tandfjernelse?

Vurderes det, at en tand skal fjernes operativt, udføres dette ved, at kirurgen skubber tandkødet lidt til side, så der dannes overblik over tandens placering. Herefter løsnes tanden let.

I nogle tilfælde er der behov for en smule mere plads omkring den pågældende tand, så den kan fjernes. Er dette imidlertid ikke nok, kan der være behov for at dele tanden for at få den ud.

Mange patienter har et ønske om, at den fjernede tand erstattes med en ny kunstig tand, især i frontregionen (fortænderne). Er dette tilfældet, er det vigtigt med så meget bevaret kæbeknogle som muligt, hvorfor vi altid udfører operation skånsomt så mest mulig kæbeknogle bevares.

Tandens omgivende knogle bevares bedst ved skånsom operation frem for almindelig tandudtrækning. Dermed giver en lille operation et godt grundlag for den efterfølgende mulighed for at erstatte den pågældende tand.

Efter behandlingen instruerer og vejleder vi grundigt i, hvilke forholdsregler du bør tage i dagene efter operationen.

Bedøvelse og smertedækkende før, under og efter operationen

Vi gør meget for at mindske niveauet af gener før, under og i dagene efter behandlingen.

Dette foregår ved, at vi allerede inden behandlingen giver dig smertestillende tabletter, som virker forebyggende mod smerter og overtager den smertedækkende effekt, når lokalbedøvelsen er aftaget. Den operative teknik vi benytter, medfører at tanden fjernes skånsomt, hvilket i sig selv er medvirkende til at generne de efterfølgende dage er mindsket.

Egentlige smerter er sjældne og forebygges ved at følge den vejledning og instruktion, du modtager i forbindelse med behandlingen.

Efter operationen gives eventuelt en recept på smertestillende tabletter.

Komplikationer

Langt de fleste operative tandfjernelser forløber uden problemer, men selvom det sjældent ses, er der som ved de fleste andre operationer en mindre risiko for komplikationer.

Vurderes det, at en given behandling vil kunne medføre sådanne komplikationer, informeres du altid om dette forud for behandlingen.

Helbred og allergi

Heling er individuelt, men forløber normalt uden problemer hos raske personer. Mange almensygdomme kan dog påvirke helingen, f.eks. sukkersyge, forskellige former for medicin og tobaksforbrug.

For at kunne planlægge din behandling bedst, er det derfor altid vigtigt for os at kende til din fulde sygdomshistorie samt eventuelle allergier.

Gode råd

Sørg for at have spist et godt måltid op til selve operationen, da din krop har brug for næring for optimal heling.

Det kan virke beroligende for mange at kunne lytte til musik under behandlingen. Du er derfor velkommen til at tage din egen musik med.
Rodbehandling
Der kan være flere årsager til, at en tand skal rodbehandles, såsom:

• Betændelse i tanden
• Caries
• Smerter
• Traume

Formålet med en rodbehandling

Formålet med en rodbehandling er at skabe bedre forhold til at bevare tanden.

Penicillin vil ikke afhjælpe problemet, da den underliggende årsag til betændelsen i så fald ikke fjernes.

Hvad er en rodbehandling?

Ved en rodbehandling skabes der et hul ned til det rum, hvor tandens nerve har siddet/sidder, hvorefter indholdet fjernes og erstattes med rodfyldningsmateriale, så der ikke er plads til bakterier.

Hvordan foregår en rodbehandling?

Der bores et hul i tanden for at komme ind til nerven i rodkanalen. Under selve indgrebet beskyttes tanden med en dug af gummi for at forhindre, at der kommer bakterier ned i rodkanalen.

Nerven og eventuelle bakterier i rodkanalen fjernes, og der desinficeres og renses med rodfile. Når rodkanalen er renset og desinficeret, fyldes og lukkes den.

Prognose og komplikationer

Efter endt rodbehandling er det ikke unormalt, at der er noget ømhed, smerte og/eller hævelse. Her anbefales smertestillende i håndkøb, fx Panodil eller Ibumetin, hvis dette tåles. Hvis smerterne er vedvarende eller tager til, skal du kontakte os.

Det er normalt muligt at genoptage almindelige daglige rutiner efter behandlingen.

Tænder, som er rodbehandlet, bliver mere skrøbelige og har derfor øget risiko for at revne eller blive misfarvede.

Efter rodbehandlingen

En rodbehandling er en kompliceret behandling, som afhænger af, at bakterierne er fjernet. I nogle tilfælde er det nødvendigt med en rodspidsoperation, hvis betændelsen ikke forsvinder efter rodbehandlingen.

Hvis rodbehandlingen er gået som forventet, kan tanden forsynes med en endelig erstatning for den mistede tandsubstans, fx en krone.
Retrograd rodbehandling
En retrograd rodbehandling er en lille operation på tandrodsspidsen og kaldes også: omvendt rodbehandling, rodspidsoperation, rodspidsressektion, rodspidsamputation og apektomi, men de beskriver alle samme behandling.

En almindelig rodbehandling, udført hos tandlægen, har en god prognose med en succesrate på 85-90%. Selv ved en korrekt udført rodbehandling, vil der dog altid være en lille risiko for, at den ikke lykkes tilstrækkeligt til at afhjælpe betændelsestilstanden.

Hvis der således stadig er betændelse omkring roden, kan det blive nødvendigt at foretage en retrograd rodbehandling.

Denne behandling består i helt at fjerne den betændte rodspids og udføre en fyldning for at aflukke rodkanalen nede fra rodspidsen. Det kan være forvirrende og måske svært at forstå, at man efter at have fået lavet en rodbehandling alligevel ikke kan få bugt med betændelsestilstanden, men der kan være mange grunde til at dette er tilfældet.

Formålet med en retrograd rodbehandling

Årsagen til betændelse omkring en tandrod skal findes i en ophobning af bakterier i og omkring tandens rodkanal.

Dette opstår, hvis tandnerven er død og rodkanalen således er tom, eller at det efter en almindelig rodbehandling ikke har været muligt at aflukke rodkanalen fuldstændig. Det hjælper således ikke at give penicillin, da årsagen til betændelsen ikke fjernes.

Hvorfor er der stadig betændelse omkring roden?

Tænder sidder fast i kæben med en eller flere tandrødder, som indeholder en rodkanal med nerver og blodkar. Afhængigt af deres placering i munden har tænderne forskellig udformning og et forskelligt antal rødder.

Antallet af rødder og rodkanaler varierer fra person til person og der er således ikke to tænder, der er ens.

Tandroden og anatomien af rodkanalen kan variere inden for samme type tand. Den kan have flere udgange fra tandroden og disse kan være vanskelige at udfylde ved en almindelig rodbehandling.

De ekstra afvigende kanaler giver bakterierne mulighed for at undvige kroppens immunforsvar og betændelsen holdes ved lige.

Symptomer – hvorfor behandle?

Før i tiden var holdningen blandt tandlæger, at det ikke var nødvendigt at behandle en betændelse omkring en tand, medmindre patienten fik symptomer. I dag er vi imidlertid blevet klogere.

Forskning og erfaring har vist en tydelig sammenhæng mellem tændernes tilstand og patientens generelle helbred. En betændelsestilstand et hvilket som helst sted i kroppen påvirker hjerte-karsystemet negativt, og kan i sjældne tilfælde give anledning til blodpropper.

Har man nedsat helingsevne, som følge af f.eks. sukkersyge, kan betændelse medvirke til, at blodsukkerniveauet vil være vanskeligt at regulere.  

Det er derfor vigtigt at få behandlet en eventuel betændelsestilstand, uanset hvor i kroppen den måtte være. En betændelsestilstand omkring rodspidsen på en tand giver oftest ikke anledning til symptomer, hvorfor det ofte er i forbindelse med anden undersøgelse eller kontrol af den almindelige rodbehandling, at betændelsen opdages.

Omkring 10% vil dog kunne opleve symptomer som:

● Afløb af pus
● Ømhed ved tygning
● Følsomhed for varme
● Løsning af tanden

Hvordan foregår en retrograd rodbehandling?

Inden behandlingen får du smertestillende tabletter, som skal medvirke til at forebygge ubehag efter behandlingen. For at få adgang til den betændte rodspids, skubbes tandkødet forsigtigt til side i området.

Rodspidsen og cysten fjernes og der laves et lille hulrum i roden ved hjælp af et ultralydsapparat. I hulrummet lægges en tæt fyldning, og det sikres, at der ikke længere eksisterer furer eller andre gemmesteder for bakterierne.

Til sidst lukkes tandkødet sammen med en selvopløselig tråd og behandlingen kontrolleres med et røntgenbillede.

Prognose og komplikationer

Prognosen for en veludført retrograd rodbehandling ligger typisk på 90-95%. Det er meget sjældent, at patienter oplever bivirkninger som følge af behandlingen, men let ømhed og hævelse de første par dage er forventeligt.

Det er normalt muligt at genoptage almindelige daglige rutiner efter behandlingen.

Tænder som tidligere er blevet almindeligt rodbehandlet bliver mere skrøbelige, og har derfor øget risiko for at revne. Revner kan ikke altid ses på røntgenbilledet og konstateres nogle gange først undervejs i den retrograde rodbehandling.

Er tandroden revnet, kan tanden ikke bevares og må fjernes ved behandlingen.

Afhængigt af hvor i tandrækken operationen foretages, kan der være anatomiske strukturer som følenerver, blodkar, kæbehule samt nabotændernes tandrødder, kirurgen skal tage hensyn til. Ved korrekt teknik, er det dog meget sjældent, at der forekommer skader på dette væv.  

Helbred og allergi

Heling forløber normalt uden problemer hos raske personer. Mange almensygdomme kan dog påvirke helingen, f.eks. sukkersyge, forskellige former for medicin og tobaksforbrug.

For at kunne planlægge din behandling bedst, er det derfor altid vigtigt for os at kende til din fulde sygdomshistorie samt eventuelle allergier.

Gode råd

Sørg for at have spist et godt måltid op til selve operationen, da din krop har brug for næring for optimal heling.

Det kan virke beroligende for mange at kunne lytte til musik under behandlingen. Du er derfor velkommen til at tage din egen musik med.
Denudatio
Denudatio er et mindre kirurgisk indgreb, hvor tandkødet fjernes eller skubbes til side for at frilægge en tand, som ikke er brudt korrekt frem i munden.

Behandlingen udføres typisk i forbindelse med tandretning, hvor det er nødvendigt at få adgang til tanden, så den kan trækkes på plads.

Der kan være flere årsager til, at en denudatio er nødvendig, herunder:

● Tand der ikke er brudt frem af sig selv
● Fejlstilling eller pladsmangel i tandrækken
● Behov for at kunne fastgøre bøjle eller træk på tanden
● Risiko for skade på nabotænder
● Forebyggelse af cystedannelse omkring tanden

Undersøgelse og vurdering

Inden behandlingen foretages, vil vi lave en klinisk undersøgelse og tage et røntgenbillede for at vurdere tandens placering og relation til de omkringliggende strukturer.

I langt de fleste tilfælde er almindelige 3D røntgenbilleder tilstrækkelige. I mere komplekse tilfælde kan det være nødvendigt med en supplerende scanning for at sikre, at behandlingen planlægges så præcist og skånsomt som muligt.

Hvordan foregår en denudatio behandling?

Behandlingen udføres i lokalbedøvelse og er derfor smertefri. Kirurgen skubber tandkødet forsigtigt til side, så tanden frilægges. Afhængigt af tandens placering kan det være nødvendigt også at fjerne en lille smule knogle for at skabe adgang.

Når tanden er frilagt, kan der i mange tilfælde fastgøres en lille bøjle eller tråd, som senere bruges af den almindelige tandlæge eller en tandlæge med speciale i tandregulering til at trække tanden på plads i tandrækken.

Herefter lukkes tandkødet delvist eller helt omkring tanden, afhængigt af den valgte behandlingsmetode.

Efter behandlingen

Efter en denudatio behandling er det normalt at opleve let ømhed og hævelse de første dage. Helingen forløber som regel uden problemer.

Vi instruerer altid grundigt i, hvilke forholdsregler du bør tage efter behandlingen, så helingen forløber bedst muligt.

Bedøvelse og smertedækkende før, under og efter behandlingen

For at minimere gener før, under og efter indgrebet gives der smertestillende medicin, som virker forebyggende og overtager smertedækningen, når lokalbedøvelsen aftager.

Den skånsomme kirurgiske teknik, vi benytter, bidrager til, at ubehaget efter behandlingen som regel er begrænset. Egentlige smerter er sjældne og kan forebygges ved at følge den vejledning, du får med hjem.

Komplikationer

Langt de fleste denudatio behandlinger forløber uden komplikationer, men som ved alle kirurgiske indgreb er der dog en mindre risiko for komplikationer.

Hvis der vurderes at være en særlig risiko i dit tilfælde, vil du altid blive informeret om dette forud for behandlingen.

Helbred og allergi

Heling forløber normalt uden problemer hos raske personer. Visse sygdomme, medicin og tobaksforbrug kan dog påvirke helingen.

For at kunne planlægge behandlingen bedst muligt er det derfor vigtigt, at vi kender til din sygdomshistorie samt eventuelle allergier.

Gode råd

Sørg for at have spist et godt måltid inden behandlingen, da kroppen har brug for energi for optimal heling.

Mange patienter oplever det som beroligende at lytte til musik under behandlingen – du er derfor meget velkommen til at tage din egen musik med.
Sinusløft
Lige over overkæbens tandbærende knogle findes to anatomiske hulrum kaldet kæbehulerne, eller på latin ‘sinus maxillaris’. Disse hulrum er strukturer i kraniet, som ikke tjener et egentligt fysiologisk formål.

Man mener at årsagen til, at vi er udstyret med disse hulrum, er at det nedsætter vægten af kraniet, samt kan være medvirkende til resonans dannelse, når vi skal have lyd på vores stemme.

Eftersom kæbehulen ligger i relation til den tandbærende knogle i overkæben, er dimensionen af overkæbeknoglen forholdsvis tynd og kan derfor udbygges med knogle.

Således bliver det muligt at indsætte et tandimplantat. Ved et sinusløft udføres knogleopbygning ved, at der skabes adgang til kæbehulen i den side hvor tandimplantatet skal placeres inde fra mundhulen.

Kæbehulen løftes med et instrument (osteotom), hvorefter der bygges op med ekstra knogle. Denne behandling muliggør, at et implantat kan sidde i et område, hvor der normalt havde været for lidt knogle, med ligeså stor stabilitet som i et hvilket som helst andet område i kæbeknoglen.

Proceduren kan foretages på forskellige måder, men muliggør oftest at tandimplantatet kan placeres under samme operation.
Implantat
Manglende tænder kan erstattes med et implantat. Et tandimplantat er den type tanderstatning, der minder mest om en naturlig tand.

Implantatet består af en skrue, der indopereres i kæbeknoglen, som er lavet af titanium og vil fungere som en kunstig tandrod. Skruen kan herefter anvendes som basis for kroner, broer eller proteser.

I dag er tandimplantater meget anvendt og på ingen måde ny i den tandfaglige verden. Implantatet blev allerede udviklet i starten af 1970’erne af den svenske dr. Brånemark og siden da har behandlingen vundet stadig mere indpas som erstatning for manglende tænder.

Det er vigtigt, at implantatet har højest mulige kvalitet og vi anvender i SPSJ kun implantater, der er blandt de bedste på verdensplan.

Hvorfor vælge et implantat?

Har man mistet en tand og ønsker en erstatning af denne, er et tandimplantat det tætteste, man kommer på en naturlig tand. Derudover opfylder denne behandling høje æstetiske krav og er samtidigt kun forbundet med begrænset ubehag i behandlingsperioden.

Som erstatning for manglende tænder findes der både aftagelige løsninger, såsom proteser (kendes også som gebis), eller fastsiddende tanderstatninger såsom implantater og brobehandlinger. Dog er implantatet ofte at foretrække, særligt hvis nabotænderne er i god stand.

Brobehandlinger er også en god behandling, hvor det dog kræves, at tandlægen laver beslibninger af nabotænder, hvilket man ofte er tilbageholdende med, hvis tænderne er intakte og uden fyldninger eller caries.

Implantatbehandling – forløbet

Tidsperspektivet for en implantatbehandling er ofte på 3 måneder eller mere, fra man har mistet den naturlige tand til man har det færdige implantat med krone.

Et standardforløb vil typisk bestå af:

● Forundersøgelse hos kirurgen
● Operation – indsættelse af implantatet. Oftest benyttes tråde, som opløses af sig selv når tandkødet syes sammen(alternativt kan trådene fjernes efter ca. to uger).
● Kontrol af heling – efter 3 måneder kontrolleres implantatet med røntgen
● Aftryk til tandkronen
● Montering af tandkronen
● Implantatet kontrolleres herefter regelmæssigt, gerne i forbindelse med rutineundersøgelsen hos tandlægen

Indsætning af implantat

Når det er besluttet, at man ønsker en implantatbehandling, er første trin at få fastsat implantatet, som simulerer tandroden i kæbeknoglen. Dette foregår ved en lille operation på ca. 20 minutter i lokalbedøvelse.
Det er altså meget hurtigt overstået og medfører sjældent ubehag.

For at skruen kan bores ind i knoglen, har kirurgen forinden behandlingens start fastlagt den bedst mulige placering for skruen ud fra et røntgenbillede.

Er der ikke knogle nok i denne region, kan det kræve en knogleopbygning forud for implantatbehandlingen.

Som afslutning på operationen påsættes en tandkødsformer på det isatte implantat. Denne vil oftest være synlig gennem slimhinden, da den er lavet af metal og ligger nær overfladen. Tandkødsformeren har til formål at forme tandkødet, så det er æstetisk pænt omkring kronen ved slutningen af behandlingen.

Fra afslutningen af denne operation og i ugerne efter, vil der være en opheling i knoglen. Dette er en biologisk proces, som sikrer at tandimplantatet vokser fast.

Der er mange forhold der kan påvirke længden af denne opheling, men normalvis varer perioden 3-4 måneder. Oftest forsynes patienten med en midlertidigt tanderstatning efter patientens ønske.

Påsætning af tandkrone

Efter ca. 3 måneder forsynes implantatet med et abutment, som er en opbygning i titanium eller keramik, der fastskrues på implantatet i knoglen og som giver forankring til tandkronen.

Abutmentet er altså mellemled mellem implantat og krone.

Herefter tages der aftryk til den nye tandkrone, hvorefter kronen fremstilles og kan monteres på abutmentet.

Indheling af implantatet i knoglen

Menneskekroppen har en fantastisk evne til at hele. Allerede straks efter indsættelsen af implantatet begynder helingsprocessen.

Det er vigtigt at bemærke at tandimplantatet og knoglen er i tæt kontakt, hvilket resulterer i meget høj stabilitet af implantatet. Både overfladestrukturen og stabiliteten spiller en afgørende rolle for, at der udvikles nogle specifikke knogleceller, som hurtigt efter implantatindsættelsen begynder at danne ny knogle, helt ind til implantatets overflade.

Implantat som basis for erstatning af mange tænder

Implantatskruer kan som nævnt bruges som støtte for bl.a. broer og proteser. Proteser anvendes hyppigt som tanderstatning i tandløse kæber. En sådan løsning vil erstatte alle de tabte tænder samt en del af gummerne.

Hvis man imidlertid ønsker erstatning af alle tænder i en tandløs kæbe, kan implantatbehandling anvendes og danne støtte og retention for protesen. I dette tilfælde laves en såkaldt knap-lås protese.

Ved en sådan behandling isættes 2-3 implantater i kæben, som senere vil fungere som forankring for protesen.

Fordelen ved denne behandling er, at den er forholdsvis billig, samtidig med at der opnås god retention af protesen.

Implantater som støtte for en bro, er en løsning der kan anvendes hvis man ønsker erstatning af mange tænder.

Brobehandlingen er en fastsiddende løsning og kan derfor ikke tages af som en protese. Denne behandling kræver dog indsættelse af flere implantatskruer for at opnå god stabilitet og retention, nemlig 4-6 stk. Ved brobehandlingen er det kun de manglende tænder, der erstattes.

Immediat implantat

Immediat implantat betyder, at implantatet i nogle tilfælde kan indsættes samtidig med, at tanden fjernes. Det kan reducere antallet af operationer og forkorte den samlede behandlingstid.

Behandlingen kræver dog, at knogle og væv er velegnede, og det er derfor ikke alle patienter, der er kandidater til denne løsning. Ved den indledende undersøgelse vurderer vi altid, hvilken behandling der giver det bedste og mest holdbare resultat på lang sigt.

Skal alle tænder erstattes?

Der er ud fra en betragtning af tyggefunktion ikke altid et behov for at erstatte en mistet tand. Ofte er det det æstetiske udtryk, der vægter højest for patienten og bliver et tungtvejende argument for at få foretaget en implantatbehandling.

Vi vil altid informere dig, hvis vi på baggrund af dit sammenbid og din tyggefunktion vurderer, at der ikke er behov for at erstatte tanden.

Faktisk viser flere undersøgelser, at man trods manglende kindtænder kan opretholde god og acceptabel tyggefunktion. Andre undersøgelser viser dog, at livskvaliteten hos personer med tandmangel er lavere end hos patienter, der ikke mangler tænder.

Derfor er det vigtigt, at man som behandler accepterer, at et behov for høj æstetik og patientens eget syn på denne tandmangel vejer tungt, når der skal træffes en beslutning om, hvilken behandling der skal udføres.

Mangler man en tand, kan det imidlertid betyde, at der påføres mere kraft til nabotænderne under funktion. Kraft som den manglende tand før var med til at absorbere. Dette forøgede tryk kan medføre revner i nabotænder - dog sker dette oftest kun, hvis nabotænderne i forvejen er skrøbelige.

Hvorvidt nabotænderne kan modstå dette tryk vurderes af kirurgen til forundersøgelsen, når valg om behandling skal træffes.

Hvorfor er prisen for et implantat så høj?

Der er stor sammenhæng mellem pris og kvalitet. Først og fremmest er materialerne til implantatbehandlinger meget dyre. Titaniumsskruen er meget kostbar, dels grundet høje produktionsomkostninger og dels grundet udgifter til forskning.

Hos SPSJ går vi ikke på kompromis med kvalitet og vi insisterer på at anvende skruer, der er veldokumenterede og som har lang levetid.

For os er det vigtigt at prioritere den bedst mulige langsigtede løsning frem for alene at fokusere på prisen. Implantater fremstillet af kvalitetsmaterialer har generelt en veldokumenteret længere holdbarhed end implantater af lavere kvalitet.

Tidlig belastning af implantater

Da mange synes, at 3 måneder er lang ventetid til implantatkronen kan påsættes, kan det umiddelbart lyde fristende at påsætte implantatkronen noget før. Dog har videnskabelige undersøgelser vist, at dette kan påvirke helingsforløbet og give øget risiko for efterfølgende tab af implantat. Derfor fastholder vi, at implantatet skal have ro til at hele ordentligt. Af denne grund tilbyder vi en midlertidig erstatning af tanden, som ikke belaster det nyligt isatte implantat.

Når helingsperioden er afsluttet, kan den midlertidige løsning erstattes med den permanente implantatkrone og behandlingen er hermed afsluttet. Med denne krone kan du tygge og bide, med akkurat samme belastning, som var det en naturlig tand.

Vedligeholdelse af implantatet – hvad skal du være opmærksom på?

Implantater har god holdbarhed. Ud fra videnskabelige artikler fremgår det, at antallet af implantater i funktion efter 10 år ligger på 90-95%. Dette er dog ikke sigende for implantatets tilstand, fx om der er mistet knogle omkring implantatet, om der er opstået infektion eller andre komplikationer.

Det er vigtigt at understrege, at en stor del af ansvaret for en god prognose rent faktisk ligger hos patienten selv. Da implantatet på mange måder kan sidestilles med en naturlig tand, kan der også opstå parodontose omkring denne på lige fod med de øvrige naturlige tænder, hvis mundhygiejnen ikke er tilstrækkelig.

Parodontose kan i værste fald lede til tandtab, hvilket også er gældende for implantater.

Dog skal det understreges, at fæstetabet omkring implantatet hurtigere bliver større end for naturlige tænder, hvorfor det er meget vigtigt med optimal renhold efter vores instruktion omkring implantatet.

Har man inden implantatbehandling allerede parodontose, er det meget vigtigt, at dette er kommet under kontrol, inden behandlingen kan udføres. Implantater kræver altså mere opmærksomhed i forhold til renhold og god mundhygiejne. Dette er vigtigt at huske på, selvom implantatet hurtigt føles som en integreret del af tandsættet og som en helt naturlig tand.

Er mundhygiejnen ikke i top, kan det give komplikationer i form af betændelsestilstande omkring implantatet, både i tandkød og knogle.

Betændelsen kan i værste fald medføre, at implantatet må fjernes. Af disse grunde er det vigtigt altid at følge tandlægens anvisninger i forhold til, hvordan man skal forholde sig til mundhygiejne og renhold omkring sit implantat.

Man skal påregne udgifter til generel vedligehold af implantat på lige fod med øvrige tandsæt.

Derudover kan der også forekomme udgifter til, hvis kronen løsnes over tid, eller hvis der sker afskalning af det materiale, kronen er lavet af. Det skal dog understreges, at kronen sjældent går løs.

Tobaksrygning

Tobaksrygning er skadeligt for både heling efter implantatindsættelsen og på længere sigt. Flere undersøgelser har vist ringere overlevelse af implantater hos rygere.

Komplikationer

Afhængigt af hvor i tandrækken implantatet placeres, kan der være anatomiske strukturer som følenerver og blodkar samt nabotændernes tandrødder, kirurgen skal tage hensyn til. Ved korrekt teknik, er det dog meget sjældent, at der forekommer skader på dette væv.

Helbred og allergi

Heling forløber normalt uden problemer hos raske personer. Mange almensygdomme kan dog påvirke helingen, f.eks. sukkersyge, forskellige former for medicin og tobaksforbrug.

For at kunne planlægge din behandling bedst, er det derfor altid vigtigt for os at kende til din fulde sygdomshistorie samt eventuelle allergier.

Gode råd

Sørg for at have spist et godt måltid op til selve operationen, da din krop har brug for næring for optimal heling.

Det kan virke beroligende for mange at kunne lytte til musik under behandlingen. Du er derfor velkommen til at tage din egen musik med.
Parodontologi
Parodontologi er den del af tandlægefaget, der beskæftiger sig med sygdomme i tandkødet og det omkringliggende støttevæv – herunder knoglen, som holder tænderne fast.

Den mest kendte sygdom inden for parodontologi er parodontitis, også kaldet paradentose.

Parodontitis er en kronisk betændelsestilstand, som kan føre til, at tænderne løsnes og i sidste ende mistes, hvis den ikke behandles.

Sygdommen udvikler sig ofte langsomt og smertefrit, og mange opdager den først, når der allerede er sket knogletab.

Formålet med behandling

Årsagen til parodontitis er bakterier i tandbelægninger (plak), som ophober sig langs tandkødsranden. Hvis belægningerne ikke fjernes grundigt, kan de udvikle sig til tandsten og trænge ned under tandkødet.

Kroppens immunforsvar reagerer på bakterierne, og det er denne reaktion, der over tid kan nedbryde knoglen omkring tanden. Det betyder, at det i virkeligheden ikke kun er bakterierne, men også kroppens eget forsvar, der bidrager til vævsnedbrydningen.

Formålet med behandlingen er at standse sygdommens udvikling ved at fjerne bakterierne og skabe forhold, som patienten selv kan holde rene fremover.

Symptomer – hvorfor behandle?

Parodontitis udvikler sig ofte uden smerter, men typiske tegn kan være:

● Blødning fra tandkødet ved tandbørstning
● Hævet eller rødt tandkød
● Dårlig ånde
● Længere udseende tænder (tilbagetrukket tandkød)
● Løse tænder

Selvom sygdommen kan være symptomfri, er det vigtigt at behandle den. Forskning har vist en sammenhæng mellem parodontitis og generel sundhed, herunder hjerte-karsygdomme og regulering af blodsukker ved sukkersyge.

En kronisk betændelsestilstand i mundhulen kan påvirke resten af kroppen.

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen starter med en grundig undersøgelse, hvor tandkødets tilstand vurderes ved måling af tandkødslommer og røntgenbilleder.
Den indledende behandling består i en grundig rensning, hvor tandsten og bakteriebelægninger fjernes både over og under tandkødet.

Dette kaldes en parodontal rensning eller tandrodsrensning. I nogle tilfælde gives lokalbedøvelse for at sikre, at behandlingen er komfortabel.

Efter den aktive behandling er patientens egen indsats afgørende. Grundig daglig mundhygiejne og regelmæssige kontroller er nødvendige for at holde sygdommen stabil.

I mere fremskredne tilfælde kan kirurgisk behandling være nødvendig for at få adgang til dybere tandkødslommer eller for at regenerere tabt knogle.

Prognose og komplikationer

Parodontitis kan ikke helbredes i traditionel forstand, men sygdommen kan bringes i ro og holdes stabil med den rette behandling og vedligeholdelse.

Hvis behandlingen følges op med god mundhygiejne og regelmæssige kontroller, kan tænderne ofte bevares i mange år – selv ved tidligere knogletab. Manglende vedligeholdelse kan føre til tilbagefald og yderligere knoglenedbrydning.

Helbred og risikofaktorer

Visse faktorer øger risikoen for at udvikle parodontitis eller påvirker helingen negativt, herunder:

● Tobaksforbrug
● Sukkersyge
● Stress
● Genetisk disposition
● Visse former for medicin

For at kunne planlægge den bedst mulige behandling er det derfor vigtigt, at vi kender til din generelle helbredstilstand og eventuelle medicinforbrug.

Gode råd

Grundig tandbørstning med el tandbørste to gange dagligt og brug af mellemrumsbørster er afgørende for at forebygge og kontrollere sygdommen.

Regelmæssige kontroller og tandrensninger er en vigtig del af vedligeholdelsen – også selvom du ikke oplever symptomer.
Anæstesi og lokalbedøvelse
Mange forbinder stadig tandbehandling med noget ubehageligt – men sådan behøver det ikke at være. Det bør være helt naturligt at kunne gå til tandlægen uden bekymring for smerter eller ubehag.

Lokalbedøvelse

Ved langt de fleste indgreb i mundhulen er almindelig lokalbedøvelse fuldt tilstrækkelig – den samme type bedøvelse, som du kender fra et almindeligt tandlægebesøg.

Vi ved, at nogle kan være nervøse for selve bedøvelsen, og derfor tager vi os altid god tid. Bedøvelsen lægges roligt og i små doser ad gangen, så ubehaget minimeres mest muligt. På den måde bliver området gradvist bedøvet, og de fleste oplever kun ganske lidt eller slet intet ubehag.

Fuld narkose

For patienter med omfattende behandlingsbehov eller til meget nervøse patienter kan behandling i fuld narkose være en mulighed, hvis hverken beroligende medicin eller tryghedsskabende samtale er tilstrækkeligt.

Selvom det kun er nødvendigt i få tilfælde, giver det mange en vigtig følelse af tryghed at vide, at muligheden findes.

Efter operationen

Bedøvelsen aftager som regel efter 2–4 timer og påvirker ikke din koncentration eller reaktionsevne. Du kan derfor som udgangspunkt fortsætte dine daglige aktiviteter umiddelbart efter behandlingen.

Inden du går herfra, får du naturligvis grundig vejledning af vores personale om eventuelle forholdsregler og den efterfølgende pleje.

Smertedækkende – før, under og efter tandbehandling

Vi har mange muligheder for at forebygge og behandle smertetilstande. Som udgangspunkt bestræber vi os på at begrænse brug af medicin til et minimum. I forbindelse med nogle typer af betændelsestilstande kan det dog være nødvendigt at indlede en antibiotikakur.

Vi sørger altid for, at vores patienter er tilstrækkeligt smertedækkede i forbindelse med behandlingen. Skulle du mod forventning opleve, at den smertestillende medicin ikke har tilstrækkelig effekt, bedes du kontakte klinikken.

Uden for træffetid kan du altid få hjælp via Akuttelefonen 1813.
Cystefjernelse
Cystefjernelse er et kirurgisk indgreb, hvor man fjerner en cyste i kæbeknoglen. En cyste er et væskefyldt hulrum, som typisk opstår som følge af en længerevarende betændelsestilstand omkring en tandrod eller en tand, der ikke er brudt korrekt frem.

Cyster er som regel godartede, men de kan vokse langsomt over tid og medføre nedbrydning af knoglen. Derfor anbefales det ofte at fjerne dem, når de opdages.

Hvad er en cyste?

En cyste kan beskrives som kroppens måde at “indkapsle” en irritation eller infektion på. I stedet for at betændelsen breder sig, afgrænser immunforsvaret området ved at danne et hulrum med en tynd væg omkring.

Cyster giver ofte ingen symptomer i starten og opdages derfor typisk tilfældigt ved et røntgenbillede i forbindelse med en almindelig undersøgelse eller planlægning af anden behandling.

Hvis cysten bliver større, kan den dog give anledning til gener som:

● Hævelse i kæben
● Tryk eller ømhed
● Gentagne infektioner
● Løsning af tænder i området
● I sjældne tilfælde påvirkning af nabostrukturer

Hvorfor bør en cyste fjernes?

Selvom de fleste cyster er godartede, kan de med tiden føre til knogletab og svækkelse af kæben. Hvis cysten får lov at vokse, kan den påvirke tænder, nerver eller kæbehulen afhængigt af placeringen.

Formålet med cystefjernelse er derfor at:

● Fjerne betændelsesvævet
● Stoppe yderligere knoglenedbrydning
● Skabe optimale forhold for heling
● Forebygge fremtidige komplikationer

Hvordan foregår en cystefjernelse?

Indgrebet udføres typisk i lokalbedøvelse og er derfor smertefrit under selve behandlingen. Når området er bedøvet, skubbes tandkødet forsigtigt til side, så kirurgen kan få adgang til kæbeknoglen. Der laves herefter en lille åbning i knoglen, så cysten kan fjernes.

Cysten fjernes omhyggeligt sammen med det betændte væv, og området renses grundigt. I nogle tilfælde sendes cystevævet til mikroskopisk undersøgelse for at bekræfte diagnosen.

Hvis cysten har medført større knogletab, kan det i visse tilfælde være nødvendigt at supplere med knogleopbygning, så området får de bedste betingelser for at hele.

Til sidst lukkes tandkødet sammen med sting.

Efter behandlingen – heling og gode råd

Efter en cystefjernelse er det normalt at opleve:

● Let hævelse
● Ømhed i området
● Mindre blødning de første døgn

De fleste patienter kan hurtigt genoptage deres daglige aktiviteter, men vi anbefaler ro det første døgn og at følge de instruktioner, man får med hjem.

Vi anbefaler typisk:

● Blød kost de første dage
● Smertestillende efter behov
● At undgå rygning under helingen
● God mundhygiejne efter anvisning

Vi følger området løbende for at sikre, at helingen forløber som forventet.

Prognose

Prognosen efter cystefjernelse er generelt rigtig god. Når cysten fjernes i tide, heler knoglen som regel fint op igen over de følgende måneder.

Det vigtigste er at fjerne årsagen til cystedannelsen og sikre optimale forhold i området fremadrettet.
Biopsi
Der kan være en lang række årsager til, at man er henvist til biopsi. Oftest drejer det sig om helt ufarlige forandringer i slimhinden eller kæbeknoglen, som man ønsker at undersøge nærmere.

I klinikken foretager vi en grundig klinisk undersøgelse og supplerer om nødvendigt med røntgenbillede og/eller kliniske fotos. I mange tilfælde kan biopsien udføres i direkte forlængelse af undersøgelsen. Indgrebet er mindre og foretages i lokalbedøvelse.

Hvordan foregår en biopsi?

Er der tale om en biopsi af kæbeknoglen, skubber kirurgen tandkødet lidt til side og udtager et lille stykke af knoglen med et bor.

Drejer det sig om en biopsi af slimhinden, vil kirurgen lave et lille bådformet snit i forandringen i slimhinden, som ligeledes udtages og sendes til histologisk undersøgelse. Der sys i de fleste tilfælde med et par tråde, som opløses af sig selv i løbet af 1-3 uger.

Efter behandlingen instruerer og vejleder vi dig grundigt i forhold til de forholdsregler du bør tage i tiden efter operationen. Derudover aftales en tid til kontrol samt gennemgang af prøvesvaret efter 2-3 uger.

Bedøvelse og smertedækkende før, under og efter operationen

Vi gør meget for at mindske niveauet af gener før, under og i dagene efter behandlingen.

Dette foregår ved, at vi allerede inden behandlingen giver dig smertestillende tabletter, som virker forebyggende mod smerter og overtager den smertedækkende effekt, når lokalbedøvelsen er aftaget.

Den operative teknik, vi benytter, er skånsom og i sig selv medvirkende til, at generne de efterfølgende dage er mindsket. Smerter er sjældne og forebygges ved at følge den vejledning og instruktion, du modtager i forbindelse med behandlingen.

Efter operationen gives eventuelt en recept på smertestillende tabletter.

Komplikationer

Langt de fleste biopsitagninger forløber uden komplikationer. Som ved andre kirurgiske indgreb er der dog i sjældne tilfælde en mindre risiko for komplikationer. Hvis det vurderes, at en behandling kan indebære en sådan risiko, vil du altid blive informeret grundigt om dette inden behandlingen.

Helbred og allergi

Heling forløber normalt uden problemer hos raske personer. Mange almensygdomme kan dog påvirke helingen, f.eks. sukkersyge, forskellige former for medicin og tobaksforbrug.

For at kunne planlægge din behandling bedst, er det derfor altid vigtigt for os at kende til din fulde sygdomshistorie samt eventuelle allergier.

Gode råd

Sørg for at have spist et godt måltid op til selve operationen, da din krop har brug for næring for optimal heling.

Det kan virke beroligende for mange at kunne lytte til musik under behandlingen. Du er derfor velkommen til at tage din egen musik med.
Periimplantitis
Periimplantitis kan sammenlignes med parodontitis, men i stedet for at ramme en naturlig tand, opstår betændelsen omkring et implantat.

Tilstanden påvirker både tandkødet og knoglen omkring implantatet og kan føre til knogletab.

Hvis sygdommen ikke behandles i tide, kan implantatet miste sin stabilitet og i værste fald blive nødvendigt at fjerne. Periimplantitis opdages ofte ved, at tandkødslommen omkring implantatet bliver unormalt dyb – typisk omkring 6 mm – samtidig med at der ses knoglenedbrydning på røntgen. Tandkødet kan være ømt og vil ofte bløde ved undersøgelse.

Da knogletabet ved periimplantitis kan udvikle sig hurtigt, er det vigtigt at komme i behandling så tidligt som muligt. Når diagnosen er stillet, vil behandlingen ofte kræve en kirurgisk tilgang i form af parodontal kirurgi.

Før indgrebet

Når vi vurderer, at der er periimplantitis omkring et implantat, planlægges en kirurgisk behandling. Indgrebet udføres under sterile forhold for at sikre et sikkert behandlingsmiljø, og der lægges lokalbedøvelse, inden operationen påbegyndes.

Under operationen

Ved behandlingen åbnes tandkødet omkring implantatet, så vi kan få fuldt overblik over knogletabet og de faktorer, der kan have bidraget til sygdommens udvikling.

Samtidig giver det adgang til implantatets overflade, som kan renses grundigt. I nogle tilfælde er det muligt at justere tandkødets placering omkring implantatet for at forbedre forholdene fremadrettet.

Hvis betændelsen har medført større knoglesvind, kan det være nødvendigt at udføre en knogleopbygning. I visse tilfælde kan tabt knogle genskabes ved hjælp af en kombination af kunstigt knoglemateriale og patientens egen knogle fra området.

For at knogleopbygning kan lykkes, kræver det blandt andet, at knogledefekten har tilstrækkelig støtte fra omkringliggende knoglevægge, og at knoglematerialet stabiliseres med en membran, inden tandkødet lukkes. En sådan behandling gør indgrebet mere omfattende.

Hvis knogleopbygning ikke vurderes muligt, fokuserer vi i stedet på rensning af implantatet og lukning med få sting. Tandkødet kan herefter hele op uden aktiv betændelse, men der kan forekomme en vis tilbagetrækning af tandkødet i helingsperioden.

I tilfælde hvor knoglen ikke kan genskabes, kan det blive nødvendigt at fjerne implantatet.

Efter behandlingen

Efter operationen følger vi området tæt for at sikre en god heling. Hvis et implantat er blevet fjernet, kontrollerer vi, at knoglen heler korrekt, og vurderer senere, om det er muligt at indsætte et nyt implantat.

De første dage efter indgrebet anbefaler vi blød og kold kost samt smertestillende medicin for at mindske eventuelt ubehag. Du får altid grundig vejledning om forholdsregler og pleje efter operationen.
Gingivaplastik
Gingivaplastik er en mindre kirurgisk behandling af tandkødet, hvor tandkødet formes eller korrigeres, så det får et mere harmonisk og funktionelt udseende.

Behandlingen kaldes også tandkødskorrektion eller tandkødsformning, men beskriver grundlæggende samme indgreb.

Tandkødet er ikke blot en “ramme” omkring tænderne – det spiller en vigtig rolle for både tændernes sundhed, mundhygiejnen og smilets æstetik. I nogle tilfælde kan tandkødet dække en større del af tanden end ønskeligt, være ujævnt eller have en form, der gør det vanskeligt at holde området rent.

I sådanne situationer kan en gingivaplastik være en relevant behandling.

Hvorfor kan gingivaplastik være nødvendigt?

Der kan være flere årsager til, at anbefale en gingivaplastik. Behandlingen udføres både af kosmetiske og sundhedsmæssige hensyn.

Nogle patienter oplever, at tandkødet er meget synligt, når de smiler – det man ofte kalder et “gummy smile”.

Andre kan have tandkød, der er ujævnt, fortykket eller har ændret form efter betændelse, tidligere behandling eller genetiske forhold. I visse tilfælde kan tandkødets placering også gøre det svært at rengøre tænderne ordentligt.

Når tandkødet dækker for meget af tanden eller danner små lommer, kan der lettere ophobe sig bakterier, hvilket kan give irritation og betændelse i tandkødet.

Formålet med behandlingen er derfor at skabe bedre balance mellem tand og tandkød samt sikre et sundt og stabilt tandkødsmiljø.

Symptomer – hvornår behandler man?

Gingivaplastik udføres ofte, når patienten oplever gener som:

● Ujævnt tandkød langs tandrækken
● Tandkød der dækker for meget af tænderne
● Problemer med at holde området rent
● Gentagne irritationer eller betændelsestilstande
● Ønske om et mere harmonisk smil

Behandlingen kan også være en del af forberedelsen til anden tandbehandling, fx kroner, broer eller implantater, hvor tandkødets form har betydning for det endelige resultat.

Hvordan foregår gingivaplastik?

Indgrebet udføres typisk i lokalbedøvelse og er derfor smertefrit. Når området er bedøvet, fjerner eller omformer specialtandlægen forsigtigt en lille del af tandkødet, så konturen bliver mere jævn og naturlig.Målet er at skabe en pæn tandkødslinje, der passer til tænderne og samtidig giver gode forhold for mundhygiejne.

Behandlingen kan udføres med små kirurgiske instrumenter eller i nogle tilfælde med laser, afhængigt af tandkødets forhold og behandlingsmålet.

Når tandkødet er formet, vil det gradvist hele og tilpasse sig sin nye placering.

Efter behandlingen – heling og gode råd

Efter en gingivaplastik er det normalt at opleve let ømhed og hævelse de første dage. Helingen forløber som regel ukompliceret, og de fleste patienter kan hurtigt vende tilbage til almindelige daglige rutiner.

Vi anbefaler følgende i helingsperioden:

● Blød kost de første dage
● At undgå meget varm eller krydret mad
● God mundhygiejne efter instruktion
● Smertestillende medicin ved behov

Efter behandlingen følger vi området tæt for at sikre, at tandkødet heler pænt og stabilt.

Prognose

Prognosen efter gingivaplastik er generelt meget god. Når tandkødet er helet, vil resultatet ofte være både funktionelt og æstetisk tilfredsstillende.

Det er dog vigtigt at opretholde en god mundhygiejne, da tandkødet – ligesom resten af munden – kan påvirkes af bakterier og betændelse, hvis rengøringen ikke er tilstrækkelig.
Knogleopbygning
Vores tænder er forankret i kæbeknoglen. Dette betyder at mængden og kvaliteten af knoglen er vigtig, for at tænderne opnår tilstrækkelig stabilitet og modstandsdygtighed mod de kræfter, som de udsættes for under tygning. Manglende knogle i kæberne ses oftest som følge af tandtab.

Når en tand fjernes, nedbrydes knoglen langsomt. Dette skyldes, at kroppen ikke længere har behov for at bevare knoglen i området.

Undersøgelser viser at bredden af kæbeknoglen, allerede ét år efter tandfjernelsen, er reduceret med 50%. En proces kaldet resorption. Det er derfor let at forstå, at det til tider kan være vanskeligt at erstatte den manglende tand med et tandimplantat, når en stor del af knoglen er forsvundet.

Tandimplantatets stabilitet er stærkt afhængig af knoglekvaliteten i området. Det er derfor en forudsætning, at der er tilstrækkelig knogle, dér hvor implantatet skal placeres – er denne mistet, findes der heldigvis flere muligheder for at genopbygge området. Dette kan udføres med kunstigt knoglemateriale, egen knogle eller en kombination af begge.

Behov for knogleopbygning i underkæben eller overkæbefronten

Tab af fortænder i overkæben skyldes ofte en form for traume, f.eks. et fald på cykel, og medfører ligesom andre tandtab, at knoglen i området kan forsvinde. Da vores fortænder i sagens natur er meget synlige ved både smil og tale, er det de færreste, som kan acceptere at mangle én eller flere fortænder.

Et ønske om erstatning i fortandsområdet stiller store krav til det endelige resultat på grund af fortændernes store synlighed. For at udbedre knoglesvind i kæbefronten er det ofte nødvendigt at udbygge knoglen med en såkaldt “knogleblok”, som udtages fra et andet område af kæbeknoglen.

Herefter lukkes tandkødet til og efter en helingsperiode på ca. 6 måneder, kan indsættelse af et tandimplantat finde sted. Herefter påsættes kronen.

Da der er høje krav til æstetikken, vil det ofte i denne forbindelse være nødvendigt med lettere tilpasning af tandkødet, så behandlingen ender med et så naturligt udseende som muligt.

Denne teknik kan selvsagt også være gavnlig for knoglemangel andre steder i kæben. Mangler man f.eks. kindtænder i underkæben, kan knoglen i dette område tilsvarende opbygges med en knogleblok.  Ofte vil det være nødvendigt med en forundersøgelse hos kirurgen for at vurdere, hvilke metoder der er behov for i netop dit tilfælde.

Tobaksrygning

Tobaksrygning er skadeligt for både heling efter knogleopbygning og implantatbehandling. Flere undersøgelser har vist ringere overlevelse af implantater hos rygere.

Komplikationer

Afhængigt af operationsområdet i munden kan der være anatomiske strukturer, såsom følenerver og blodkar samt nabotændernes tandrødder, som kirurgen skal tage hensyn til. Ved korrekt teknik, er det dog meget sjældent, at der opstår skader på disse væv.  

Helbred og allergi

Heling forløber normalt uden problemer hos raske personer. Mange almensygdomme kan dog påvirke helingen, f.eks. sukkersyge, forskellige former for medicin og tobaksforbrug.

For at kunne planlægge din behandling bedst, er det derfor altid vigtigt for os at kende til din fulde sygdomshistorik samt eventuelle allergier.

Gode råd

Sørg for at have spist et godt måltid op til selve operationen, da din krop har brug for næring for optimal heling.

Det kan virke beroligende for mange at kunne lytte til musik under behandlingen. Du er derfor velkommen til at tage din egen musik med.
Ortopan
Ortopan (OP) er en almindelig røntgenundersøgelse, som giver et samlet overblik over hele kæben.

Billedet viser både over- og underkæbe, tænder, kæbeled og de omkringliggende knoglestrukturer i ét stort panorama.

OP bruges ofte som en første undersøgelse, når vi skal vurdere tandstilling, visdomstænder, infektioner, knogleniveau eller planlægge en behandling.

Undersøgelsen er hurtig, smertefri og giver os et godt udgangspunkt for at kunne stille en sikker diagnose og vælge den rigtige behandling.
CBCT
CBCT er en avanceret røntgenundersøgelse, som giver et meget detaljeret tredimensionelt (3D) billede af kæben. Undersøgelsen gør det muligt at se tænder, knogle, kæbeled og de omkringliggende strukturer langt mere præcist end ved almindelige røntgenbilleder.

CBCT bruges typisk, når vi har behov for et ekstra grundigt overblik – for eksempel ved planlægning af implantater, vurdering af visdomstænder, rodbehandlinger eller andre kirurgiske indgreb.

På den måde kan vi stille en mere sikker diagnose og planlægge behandlingen så skånsomt og præcist som muligt.

TILSKUD & FINANSIERING

TILSKUD & FINANSIERING

Sundhed+

Ønsker du at dele din betaling op i mindre bidder?

Vi samarbejder med Sundhed+ om at tilbyde en hurtig og nem finansieringsordning.
Det tager under 2 minutter at ansøge om en uforpligtende Sundhed+ kredit, og straks efter at du er blevet godkendt, kan du benytte kreditten til at betale for dine tandbehandlinger.

Oplys blot at du ønsker at betale med din Sundhed+ Kredit, når du modtager din regning på klinikken.

Sygeforsikring Danmark

Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark kan du få tilskud på tandbehandlinger.

Størrelsen på tilskuddet afhænger af, hvilken dækning du har, men den seneste oversigt over alle tilskud kan findes ved at klikke på knappen nedenfor, som fører dig videre til Sygeforsikring Danmarks hjemmeside.

LÆS MERE

TILSKUD & FINANSIERING

Sundhed+

Ønsker du at dele din betaling op i mindre bidder?

Vi samarbejder med Sundhed+ om at tilbyde en hurtig og nem finansieringsordning.
Det tager under 2 minutter at ansøge om en uforpligtende Sundhed+ kredit, og straks efter at du er blevet godkendt, kan du benytte kreditten til at betale for dine tandbehandlinger.

Oplys blot at du ønsker at betale med din Sundhed+ Kredit, når du modtager din regning på klinikken.

Sygeforsikring Danmark

Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark kan du få tilskud på tandbehandlinger.

Størrelsen på tilskuddet afhænger af, hvilken dækning du har, men den seneste oversigt over alle tilskud kan findes ved at klikke på knappen nedenfor, som fører dig videre til Sygeforsikring Danmarks hjemmeside.

LÆS MERE
roskilde domkirke

LOVPLIGTIG 
PATIENTFORSIKRING

Siden 1. januar 2025 er det lovpligtigt for privatpraktiserende tandlæger at have en patientskadeforsikring, hvorfor der på alle vores behandlinger pålægges et gebyr til dækning heraf.

Patientforsikringen dækker patientskader, som opstår ved undersøgelse eller behandling hos os og sikrer, at du som patient kan få udbetalt erstatning, hvis det bliver aktuelt.

Gebyret er pr. dags dato 148 kroner.

PATIENTTILFREDSHED

Når du går hjem fra dit første besøg hos os, sender vi dig en SMS med et link til et spørgeskema.

Spørgeskemaet indeholder nogle få spørgsmål, som alle hjælper os med at blive klogere på, hvad vi gør godt - og ikke mindst hvad vi kan gøre bedre.

Det vil derfor betyde enormt meget for os, hvis du vil bruge 5 minutter på at svare på det.

reception vibeke
visitkort

PATIENTTILFREDSHED

Når du går hjem fra dit første besøg hos os, sender vi dig en SMS med et link til et spørgeskema.

Spørgeskemaet indeholder nogle få spørgsmål, som alle hjælper os med at blive klogere på, hvad vi gør godt - og ikke mindst hvad vi kan gøre bedre.

Det vil derfor betyde enormt meget for os, hvis du vil bruge 5 minutter på at svare på det.

FØLG OS PÅ INSTAGRAM

Instagram Preview

Instagram Preview Placeholder

Your Instagram preview will appear here once the widget is published.

👉 To see your live feed, please publish your site and check the published page.

FØLG OS PÅ INSTAGRAM

Instagram Preview

Instagram Preview Placeholder

Your Instagram preview will appear here once the widget is published.

👉 To see your live feed, please publish your site and check the published page.

VORES KLINIKKER

Her kan du finde adresser, kontaktoplysninger og åbningstider på vores klinikker.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Hvis du klikker på "Find vej" kan du finde information om adgangsforhold, parkering og vejvisning til klinikkerne.

Roskilde

Ringstedvej 18, 2. sal
4000 Roskilde

70 22 52 30
klinik@spsj.dk

Åbningstider
Mandag: 08.30 - 16.00
Tirsdag: 08.30 - 16.00
Onsdag: 08.30 - 16.00
Torsdag: 08.30 - 16.00
Fredag: 08.30 - 16.00

Find vej
Reception København

København

Frederiksberggade 26, 1. sal
1450 København K

70 22 52 30
klinik@spsj.dk

Åbningstider
Mandag: 08.30 - 16.00
Tirsdag: 08.30 - 16.00
Onsdag: 08.30 - 16.00
Torsdag: 08.30 - 16.00
Fredag: 08.30 - 16.00

Find vej

Solrød

Solrød Center 45
2680 Solrød Strand

56 16 75 00
solroed@spsj.dk

Åbningstider
Mandag: 08.30 - 15.30
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 08.30 - 15.30
Torsdag: 08.30 - 15.30
Fredag: Lukket
Find vej